Uacceptabel adfærd i foreningshuset – nok er nok

Venstres Christian Wikström og Ann Lindhardt vil nu have et fornyet og intensivt tilsyn med Foreningshuset efter klager.

Venstres Christian Wikström og Ann Lindhardt vil nu have et fornyet og intensivt tilsyn med Foreningshuset efter klager.

Foto: Arkiv

Venstre vil gerne tydeligt understrege, at vi ikke accepterer genrerende eller uacceptable adfærd, som desværre bliver oplyst finder sted i Hørsholm Kultur- og Ungdomsforening, når de låner kommunens lokaler gratis i Foreningshuset på Rungstedvej/Selmersvej. 

Gentagne klager fra andre foreninger i flere år, og nu også berørte naboer, viser en dybt bekymrende situation

Det er uacceptabelt, at en forening, der modtager kommunal støtte, opererer uden nødvendig kontrol og ansvarlighed.

Venstre stillede allerede i januar et initiativforslag om tilsyn med Hørsholm Kultur- og Ungdomsforening, da der var problemer allerede dengang, men på trods af dette fortsætter problemerne.

Læs også

Foreninger skal fremme integration og bidrage positivt til samfundet, og vi skal sikrer, de ikke skaber parallelsamfund på offentlige midler. 

Det er bekymrende, at nogle politikere og administrationen synes at have berøringsangst og undlader at handle på disse alvorlige problemer og klager. Dette fører til, at uskyldige borgere rammes, og deres klager ikke bliver taget alvorligt nok. Hvornår er nok nok?

Gentagende klager har påpeget gentagne forstyrrelser, og uacceptable forhold ved Foreningshuset. Observationer fra Securitas viser, at der er mange mennesker, som går frem og tilbage, ryger, dytter 'farvel' og taler højt - ofte meget sent om aftenen. 

Der bliver afholdt fester i kommunes lokaler. Alt dette til stor gene for naboerne, som gentagende gange har klaget til Hørsholm Kommune, men larmen og adfærd forsætter. 

Det er tydeligt, at Hørsholm Kultur- og Ungdomsforening ikke overholder reglerne for brug af lokalerne, og at kulturforvaltningen ikke har tilstrækkelig kontrol over situationen. Andre foreninger i kommunen står og mangler lokaler.

Læs også

Vi mener, at der skal være en stram politik, der sikrer, at offentlige midler ikke udnyttes af foreninger, der ikke lever op til deres ansvar. Vi vil derfor sætte sagen på dagsordenen til det kommende kommunalbestyrelsesmøde 26. august. Vi foreslår et fornyet intensivt tilsyn. 

Det er afgørende, at når kommunen støtter lovlydige og integrerende foreninger, fører tilsyn med dem der får offentlige midler.

Desværre er der partier, som nægter at handle, tilsyneladende fordi de sympatiserer med den uacceptable adfærd, der finder sted. 

Venstre vil ikke længere acceptere denne berøringsangst. Det er på tide at tage ansvar og sikre, at vores system, offentlige midler og lokaler ikke misbruges.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...