En 50-årig mand fra Køge, at ringede onsdag eftermiddag til politiet og fortalte, at han via en sporingsenhed havde sporet sit cykelbatteri til en adresse i Køge. Anmelderen havde fået sporingsenheden til at afspille en lyd, der afslørede dens position. Anmelder fik kontakt til en kvinde på adressen og fik udleveret sit batteri. Kvinden oplyste, at hun havde fundet batteriet.
Da politiet kom frem til stedet forsvandt kvinden og en mand fra stedet. De blev dog kontaktet telefonisk og kom tilbage til stedet. Der er tale om en 40-årig kvinde og en 43-årig mand, begge fra Rønne. De blev sigtet for tyveri af cykelbatteriet.
På adressen befandt sig en ladcykel, der var meldt stjålet i København, som personerne blev sigtet for at have stjålet. Den beslaglagde politiet. Da den 43-årige kvinde var i besiddelse af 5 gram amfetamin, blev hun sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og politiet beslaglagde stoffet. De to bornholmere kan forvente at høre mere fra politiet i forhold til lovovertrædelserne.