Med 5000 potentielt forurenede grunde står regionen over for en enorm udfordring. For tager det 10 eller 1000 år for PFAS at sive ned til grundvandet? Hvordan spredes og omdannes PFAS i miljøet? Og hvordan sikrer vi mest muligt drikkevand? Det er nogle af de spørgsmål, Region Hovedstaden forsøger at få svar på med en række nye udviklingsprojekter.

Den Korte Version

• Region Hovedstaden har afsat fem millioner kroner til fem udviklingsprojekter for at øge viden om PFAS-stoffer i miljøet.
• Der er 5.000 mulige PFAS-forurenede grunde i regionen, men ikke nok ressourcer til at undersøge dem alle på én gang.
• Regionen samarbejder med danske og udenlandske eksperter samt DTU Sustain for at mindske videnshuller om PFAS.
• DTU skal blandt andet undersøge, hvordan PFAS-stoffer bevæger sig gennem jord og grundvand under danske forhold.
• Projekterne skal forbedre risikovurderingen af PFAS-forurening og beskytte drikkevandsboringer over de næste to år.

Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Vis mere

Regionen har derfor indledt samarbejder med eksperter fra danske og udenlandske virksomheder og DTU Sustain på Danmarks Tekniske Universitet, der nu skal arbejde med at løse nogle af udfordringerne. Der er afsat fem millioner kroner til projektet, oplyser regionen.

Kæmpe opgave

Alene i Region Hovedstaden er der 5000 mulige PFAS-grunde, og regionen kan ikke undersøge og håndtere dem alle på én gang, udtaler Line Ervolder (K), formand for miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden:

- Vi står med en kæmpestor opgave, når det kommer til PFAS. Fordi vi fortsat også skal tage os af alle de andre forureninger, og fordi vi mangler helt konkret viden om PFAS-stofferne. Hvordan de opfører sig i miljøet, hvor hurtigt de spreder sig, og om de reelt set er lige problematiske alle steder, siger hun.

Forurening med PFAS-stoffer i jord og grundvand er en meget kompleks problemstilling, og der er stadig meget vi ikke ved om stofferne.

Hvad er PFAS?

PFAS omfatter flere end 11.000 forskellige menneskeskabte flourstoffer. Stofferne har siden 1950’erne været anvendt bredt i industrien til overfladebehandling af blandt andet stegepander, tøj, sko, tæpper, kosmetik, papir og pap på grund af de fedt- og vandafvisende egenskaber. Omfanget af brugen giver en lang række udfordringer i forhold til undersøgelse, vurdering af risiko og oprensning.

- Vi har indbudt en række eksperter til at hjælpe os med at blive klogere og mindske vores videnshuller. Den viden, vi opnår, deler vi selvfølgelig med alle, da det ikke kun er os i Region Hovedstaden, som mangler viden, siger Line Ervolder.

Bedre risikovurdering

DTU skal blandt andet undersøge, hvordan PFAS-stofferne bevæger sig ned gennem jorden, noget der, ifølge professor Poul L. Bjerg fra DTU Sustain, er et stort behov for:

- Vi savner stadig viden om transporten af PFAS-stoffer i jord og grundvand under danske forhold. I Region Hovedstaden er der mange steder moræneler over de vigtigste grundvandsmagasiner, og det er ikke undersøgt før, hvordan PFAS bevæger sig gennem leret. Heller ikke i udenlandske studier. En bedre forståelse af transport og tilbageholdelse af PFAS er essentiel for risikovurderingen af PFAS-forurenede grunde og beskyttelsen af drikkevandsboringer, siger Poul L. Bjerg.

Det overordnede mål med projekterne er at forbedre regionens arbejde med at risikovurdere PFAS i jord og grundvand, så regionen bedst muligt kan undersøge og håndtere PFAS-forurening.

Projektet løber over de kommende to år og vil inddrage eksisterende viden om PFAS-stoffer og samtidig skabe ny viden i form af undersøgelser, afprøvning af nye metoder og laboratorietests.