Lukker helt ned: Over 3.000 berørt i Lyngby-Taarbæk

TDC lukker for kobbernettet, og det betyder, at over 3.800 kunder i Lyngby-Taarbæk bliver ramt.

TDC lukker for kobbernettet, og det betyder, at over 3.800 kunder i Lyngby-Taarbæk bliver ramt.

Så er det snart slut med fastnet-telefoner i hele Lyngby-Taarbæk Kommune. TDC Net går nemlig i gang med at udfase kobbernettet og lukke centralen i Virum på Virumvej 43.

Dermed skal beboere på 3260 adresser i kommunen sikre sig telefoni og internet på en anden måde end ved fastnettelefoni og internet gennem telefonstikket. 

- TDC Net’s kobbernet har holdt danskerne forbundne i mere end 140 år. I de senere år er nye, hurtigere teknologier imidlertid kommet til, og i højt tempo skifter kunderne derfor det gamle kobber ud med lynhurtige bredbåndsforbindelser, skriver TDC Net i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Kobbernettet har tjent os alle godt i en vigtig tid for Danmark, og der er grund til at lette på hatten for en teknologi, der har været i funktion så længe. De senere år har danskerne imidlertid tilvalgt nye, lynhurtige bredbåndsløsninger og valgt kobbernettet fra. Vi står i dag i en situation, hvor det ikke længere giver mening at fastholde kobbernettet i Danmark, forklarer Robert Dogonowski, kommerciel direktør hos TDC NET.

TDC Net regner med, at arbejdet tager omkring 15 måneder. TDC Net har valgt at give tele- og internetudbydere og deres slutkunder god tid til at skifte til nye løsninger, skriver selskabet selv i pressemeddelelsen.

Ønsker du at følge TDC Net’s kobberprojekt, kan man finde mere information på tdcnet.dk/kobber.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...