Kattelyde, råb om hjælp og stønnen fra et hus fik en 23-årig til at ringe til politiet.
En hurtig opringning afslørede, at de mistænkelige lyde havde en naturlig forklaring.
Den 23-årige var søndag på besøg hos noget familie, da han hørte de mystiske og mistænkelige lyde ved 20.30-tiden.
Han kunne udpege huset, hvor lydene kom fra. Da politiet ringede op, fik de fat i nogle brødbetyngede drenge, der undskyldte og beklagede, at de havde skruet højt op for lyden, mens de spillede computerspil.
Alle, der har været i nærheden af computerspil ved, at der er godt med dramatiske lydeffekter, som - på afstand - nemt kan forveksles med et rigtigt levende menneske i nød.
Drengene lovede at skrue ned, og det gjorde de, for politiet behøvede ikke på et senere tidspunkt at køre ud til adressen.