100 år med toget til Tisvilde

Tisvildeleje Station i 1924, hvor Gribskovbanen endelig nåede hertil.

Tisvildeleje Station i 1924, hvor Gribskovbanen endelig nåede hertil.

Foto: Fotografisk Atelier. DKB.

Denne sommer er det præcis 100 år siden, at toget kørte mellem Helsinge og Tisvildeleje for første gang. Det fejrer Lokaltog sammen med lokalsamfundet ved Tisvildeleje station lørdag d. 13. juli, og du er inviteret.

I samarbejde med Tisvilde Lokalråd, Tisvilde og omegns erhvervsforening, Grundejerforeningen for Tisvilde og omegn, Nordsjællands Veterantog, Vejby-Tibirke Selskabet og Gribskov arkiv, fejrer Lokaltog det runde jubilæum ved Tisvildeleje station lørdag d. 13. juli.

Hele arrangementet starter klokken 9, hvor loppemarkedet på Birkepladsen slår dørene op, og samtidig åbner Stationsbazaren på stationsområdet, hvor der kan købes lokale specialiteter og delikatesser. Her er det også muligt at se en udstilling om de 100 år med Gribskovbanen.

Klokken 10 byder Claus Sabroe, formand for Tisvilde Lokalråd, velkommen, og kort tid efter er der mulighed for at køre i veterantog på strækningen. Undervejs er der taler ved regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S), viceborgmester Anders Gerner Frost (NG), Lars Wrist-Elkjær, direktør i Lokaltog og Villy Jørgensen fra Nordsjællands Veterantog.

Så der er mange gode grunde til at møde op ved Tisvildeleje station lørdag d. 13. juli, og fejre 100 år med tog til Tisvilde.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...