Træfældere undlod at hjælpe offer

Flere tiltalte i træfældningssagen fra Sorø har tidligere blokeret veje med træer

Parnasvej

Parnasvej

Foto: Preben Petersen

Hvad der i marts fik seks unge mænd i alderen 19-21 år til at fælde et træ på Parnasvej i Sorø, der ulykkeligvis ramte en forbipasserende mands bil, står endnu hen i det uvisse. For to af de tiltalte er det dog ikke første gang, at de har været med til at vælte træer ud på kørebanen. Det mener anklagemyndigheden. 

De tidligere træfældninger fremgår af anklageskriftet, der beskriver de i alt syv forhold i sagen, der i marts kostede en 55-årig lokal mand livet. 

De tre træer blev fældet, så de landede på mere eller mindre trafikerede veje ved Ringsted, den 3. marts.

Fremgangsmåden har ifølge anklageskriftet været den samme. De unge mænd har fældet træerne om natten. Fældningerne er foregået om natten og er endt med, at træer på 10-15 meter er landet på mere eller mindre trafikerede veje.

Tidlinje: Her fældede tiltalte træer

3. marts 2024 omkring kl. 02.20: Fem af de ni tiltalte fældede et cirka 15 meter højt træ på Køgevej i Ringsted, omkring 90 meter vest for en nærliggende rundkørsel. Træet væltede ud på vejen.

3. marts 2024 på et tidspunkt mellem kl. 02.45 og 03.10: Fem af de ni tiltalte fældede et cirka 15 meter højt træ på tilkørsel 35 Vestgående retning på Vestmotorvejen beliggende i Ringsted. Træet væltede ud på vejen.

3. marts 2024 omkring kl. 04.30: Fem af de ni tiltalte fældede et cirka ti meter højt træ på Bengerds Allé ved busvendepladsen i Ringsted. Træet væltede ud på vejen. 

12. marts 2024 omkring kl. 22.30: Seks af de ni tiltalte fældede et stort træ på Slagstrupvej, 100 meter fra Kalundborgvej i Slagelse. Træet væltede ud over en uoplyst og trafikeret vej. 

13. marts 2024 omkring kl. 00.15: Seks af de ni tiltalte fældede et stort træ på Parnasvej, cirka 100 meter nord for Tophøjvej i Sorø. Træet væltede ud på vejen og ramte en bil. Føreren af bilen blev dræbt på stedet.

Kilde: Anklageskriftet

Slagstrupvej
Slagstrupvej Foto: Preben Petersen

Stak af

Mens træfældninger i Ringsted ikke førte til personskade, endte træfældningen på Parnasvej ved Sorø senere på måneden fatalt. 

Omkring klokken 00.15 den 13. marts kom en 55-årig mand kørende i sin bil. Cirka 100 meter nord for Tophøjvej bliver hans bil ramt af et træ, der vælter ned over vejen. Manden, der blandt andet var en vellidt efterskolelærer, afgik ved døden.

To af de tilstedeværende seks træfældere er desuden sigtet for at have forladt deres offer, som de godt vidste var kommet alvorligt til skade. Den ene af de to, der undlod at hjælpe, var med ved alle de fem træfældninger nævnt i anklageskriftet.

Sagen skal for retten til december, hvor seks af de i alt ni tiltalte er tiltalt for uagtsomt manddrab. 

Parnasvej
Parnasvej Foto: Preben Petersen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...