Fortidens fiskerleje kan stadig opleves langs Rungsted kyst

Fiskerlivet ser idyllisk ud på dette maleri, og det inspirerede da også til en velkendt sang og en succesfuld forestilling. Men det var også et hårdt og fattigt liv.

Fiskerlivet ser idyllisk ud på dette maleri, og det inspirerede da også til en velkendt sang og en succesfuld forestilling. Men det var også et hårdt og fattigt liv.

Foto: Maleri af Rungsted-fiskere af A. Schiøtt, 1882.

Ved første øjekast ligner det en samling sten i brændingen. Men kigger man efter, træder historien frem. For i strandkanten bag Rungsted Strandvej 100 og 102 findes resterne af en stenbygget kystsikring og mole, som i generationer blev brugt af de fiskere, der oprindeligt levede i området.

Stenene viser os nutidsmennesker, hvorfor Rungsted i sin tid opstod. Stedet var i århundreder et fiskerleje, hvor 10-20 familier overlevede på de sild, torsk og tun, de kunne trække op af havet.

I dag er de fleste af fiskerlejets bygninger forsvundet. Og vore dages levestandard i Rungsted ligger langt fra, hvad fortidens fiskerfamilier var vant til. Men stenene og andre efterladte spor af fiskerlejet viser, at nutidens lokalsamfund stammer fra en fortid, der var markant anderledes end det, vi kender.

Rungsted: Et fattigt samfund

De første kilder til viden om Rungsted stammer fra Middelalderen. De fortæller, at fiskerlejet hørte under godset Hørningsholm ved nutidens Hørsholm. Fra 1500- og 1600-tallet ved vi, at fiskerne skulle betale afgifter til skiftende godsejere i tønder med fisk. Men vi ved også, at fiskerne ofte var for fattige til at levere, hvad de skyldte.

Rungsted Fiskerleje, ved Strandvejen ud for Chr. Jensens stejleplads, 1914. På billedet ses hyttefade og gamle sæbebøtter fra købmand Jørgensens butik på den anden side af gaden.
Rungsted Fiskerleje, ved Strandvejen ud for Chr. Jensens stejleplads, 1914. På billedet ses hyttefade og gamle sæbebøtter fra købmand Jørgensens butik på den anden side af gaden.

Rungsted-fiskernes beskedne liv fortsatte helt op i det 20. århundrede. De fleste fiskere i lejet måtte længe nøjes med at bruge små joller, når de skulle på havet. For da området savnede en havn, hvor større og mere moderne fiskerbåde kunne lægge til, måtte de holde sig til fartøjer, der kunne trækkes op på stranden mellem togterne. Eller lægges til ved den lille, bevarede sten-mole på kysten.

Da Rungsteds første havn åbnede i 1923, var det næsten for sent: Da var fiskerlejet for alvor ved at blive til forstad og villaby.

Her kan historien stadig ses

Bevæger man sig fra stranden og molen op til Rungsted Strandvej, kan man stadig få et indtryk af livet i fiskerlejet på områdets to stejlepladser. 

Det var steder, hvor fiskerne hængte deres net til tørre på træstolper, hvor de sad og reparerede deres både og udstyr, og hvor de imprægnerede og tjærede nettene i kogende kedler.

I dag er stejlepladsernes udstyr rekonstrueret, og dermed kan man få et levende indtryk af en arbejdsplads fra fortiden, når man besøger området.

Slutter man af med at bevæge sig op mod lystbådehavnen – der afløste fiskerihavnen i 1974 – kan man besøge Ewalds Høj over for Rungsted Kro. Den er opkaldt efter digteren Johannes Ewald, der i årene 1773-1775 boede i Rungsted. 

Her trak han inspiration til skue- og syngespillet ”Fiskerne”, der blev opført på det Kongelige Teater. Selvom skuespillets handling foregår i Hornbæk, gengiver det Ewalds oplevelser af fiskermiljøet i Rungsted. Og det er fra netop ”Fiskerne”, at sangen ”Kong Christian stod ved Højen Mast” stammer. Sunget af en af skuespillets karakterer, der til dels er inspireret af en Rungsted-fisker. En af Danmarks nationalsange er derfor også et romantiseret levn efter fortidens fiskerleje ved Øresundskysten.

Rungsted Fiskerleje i slutningen af 1800-tallet. Siddende på jorden ses Strandfoged Christian Jensen. Huset til venstre brændte i 1941, og tilhørte da fisker Sophus Andersen.
Rungsted Fiskerleje i slutningen af 1800-tallet. Siddende på jorden ses Strandfoged Christian Jensen. Huset til venstre brændte i 1941, og tilhørte da fisker Sophus Andersen. Foto: Foto: Hørsholmarkivet

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...