Næste år får Vallensbæk endnu mere skov

For nylig blev der rejst et nyt sammenhængende skovområde ved Vallensbæk Kirke, og til næste år får man et nyt skovområde ved Vallensbæk Landsby.

For nylig blev der rejst et nyt sammenhængende skovområde ved Vallensbæk Kirke, og til næste år får man et nyt skovområde ved Vallensbæk Landsby.

Foto: Nicky Persson/Vallensbæk Kommune

46.200 træer er netop lige blevet plantet i den nye Vallensbæk Kirkeskov, men nu er endnu mere skov på vej i Vallensbæk Kommune. 

Denne gang er det regeringen, der går forrest med hele 50 mio. kr. til at rejse skov forskellige steder i hovedstadsområdet - herunder et nyt skovområde på 4,5 hektar ved Vallensbæk Landsby.

En enig kommunalbestyrelse har nikket til, at kommunen nu sælger jorden til Naturstyrelsen, så staten allerede fra 2025 kan gå i gang med at plante en ny bynær statsskov.

- Regeringens ønsker om bynære grønne områder ligger jo rigtig godt i tråd med den vision, vi har i Vallensbæk om et grønt byliv. Samtidig har træer en masse sidegevinster i forhold til klimaområdet, og derfor er vi rigtig glade for at få en ny statsskov i Vallensbæk, siger borgmester Henrik Rasmussen i en pressemeddelelse fra Vallensbæk Kommune.

Får 900.000 kr. i kassen

Området, der er tale om, ligger nordvest for landsbyen i området omkring Søholmstien og Holbækmotorvejen. 

I området ligger der to folde, som Rideakademiet i dag benytter, men de vil med salget bliver lidt mindre.

Dermed bliver området, man ønsker at sælge til Naturstyrelsen, på i alt 4,5 hektar - svarende til 45.000 kvadratmeter. 

Salget vil betyde en indtægt på ca. 900.000 kr. og følger den normale takst for bynær landbrugsjord, som bliver givet ved ekspropriation.

Naturstyrelsen vil også stå for tilplantning, udstykning og udgifter forbundet med etableringen af den nye skov, ligesom Naturstyrelsen efterfølgende vil vedligeholde og pleje området.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...