Det er et vilkår, at det er svært at rekruttere og fastholde pædagogisk uddannede medarbejdere. Men derfor må vi ikke give op og læne os tilbage.
I 2023 udarbejdede Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut en rapport om kvalitet i dagtilbud. Resultaterne er ikke til at tage fejl af. Der er en tydelig sammenhæng mellem kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø og personalets pædagogiske kompetencer. Yderligere konkluderer undersøgelsen "Daginstitutionernes betydning for børns udvikling", at erfaring generelt ikke kan erstatte effekten af uddannelse, der understøtter børnenes kognitive, sociale og sproglige udvikling og trivsel.
Læs også
- Tryghed for vores børn fremfor at insistere på en bestemt andel pædagoger
- To voksne kan være et Kinderæg af goder, der kan standse specialområdets økonomiske himmelflugt
- Børnehaveleder stod til at blive sparet væk - nu har forældreprotester vendt sagen på en tallerken
Det er ikke for at underkende, at medhjælpere i vores dagtilbud er vigtige. For det er de. Både i hverdagen og for mange børn. Det skaber en stor værdi, når for eksempel friske 4. g-elever tumler med børnehavebørnene, imens der frigives tid til pædagogisk-personale, der kan fordybe sig med børn, som har brug for nærvær og pædagogisk støtte.
Relationer ér vigtige for vores børn. Men det skal være i balance med faglighed. Det kræver, at man politisk er villig til at investere i gode læringsmiljøer, og forsat arbejder målrettet for at efterleve minimumsnormeringerne.
Ved sidste budget fjernede vi derfor alle forslag om besparelser for dagtilbudsnormeringen. Det giver nemlig ikke mening at ønske flere pædagogiske kompetencer og så samtidigt forringe området. Vi har sammen med faglige organisationer og medarbejderrepræsentanter udarbejdet anbefalinger for at vende kurven for medarbejderomsætning.
Læs også
- Farvel til fripladser og plejepersonale? Årets sparekatalog er sendt i høring
- Allerød slæber efter på genbrugspladsen
- Massivt byggeri venter i bymidten - hvor skal du parkere imens?
- Radoslavs passion for cykling har skaffet hans arbejdsplads en pris
- Naturforeninger ånder lettet op - wakeboard kan være dømt ude hele sæsonen
- Svindlede rocker med store mængder forurenet jord i Allerød? Ny redegørelse giver svaret
Vi arbejder for at øge antallet af medhjælpere og pædagoger, der videreuddanner sig. Frigive tid til nær pædagogisk ledelse og børnetid ved at centralisere administrative skrivebordsopgaver. Give personalet en arbejdsdag, der tager udgangspunkt i børnegruppen og ikke tunge læreplaner.
Vi skal forsætte arbejdet med at løfte vores dagtilbud. Jeg og Allerød Venstre kommer derfor ikke til at læne os tilbage og blot ansætte medhjælpere. Undervurderer vi først pædagogernes faglighed og betydning for børns udvikling, så kan det netop have en negativ indflydelse på fastholdelse og rekrutteringen af nye pædagogiske talenter til Allerød Kommune.