Skrinlæg ældrecenter i Egedalsvænge

Henrik Schou-Nielsen, Bakkedal 9, Kokkedal:Hvordan kunne politikere undlade at inddrage beboerne i den betændte sag om flytning til et nyt pleje- og ældrecenter i Egedalsvænge? Jeg henviser til artiklen i sidste uge, hvori det kommende ældrecenter i Egedalsvænge kritiseres.Ifølge præsentationsmaterialet bliver de kommende beskyttede boliger mindre og mere institutionelle. Alt er skåret til benet. Visioner om et 'fremtidssikret byggeri' mangler totalt. Mod nord ligger byggeriet med udsigt til den 'spændende' tankstation, hvor kiosken er revet ned og benzinstanderne erstattet med automater. Mod syd ses Egedalsvænges trætte grå byggeri. Mon de ansatte vil føle sig trygge ved at gå på nattevagt med medicin gennem området?. Kort sagt er der ingen sammenligning med de nuværende grønne og trykke rammer.Sparerunde? Det nye byggeri koster et 3-cifret millionbeløb. Nok derfor at man allerede nu svinger sparekniven over de ældres årlige julefrokost. End ikke 20.000 kroner kunne man afse til etablering af kabeltv til de nuværende beboere. Man undrer sig derfor over, at kommunen lige nu bruger mange penge på renovering af Brønsholmdals beskyttede boliger, som skal sælges og formentlig nedrives.Hvordan får vi politikerne til at vågne op? Nemt er det ikke, eksempelvis sagde en arrogant borgmester for nyligt, at 'rer er mange hensyn at tage'. For mig at se, er der kun ét hensyn at tage i sagen - og det er hensynet til de ældre!Det er ganske enkelt skammeligt, at man vil gennemtrumfe en nedlæggelse af det velfungerende Brønsholmdal. Forflytningen til Egedalsvænge sker alene, fordi kommunen ønsker at forsøge at løse de kriminelle problemer i Egedalsvænge, men de ældre skal ikke være taberne eller midlet i dette spil.Der er stadig attraktive områder, der kan udnyttes. Alternativt kommer man langt med et trecifret millionbeløb, hvis man ville renovere og udbygge det nuværende Brønsholmsdal. Planerne i Egedalsvænge skal skrinlægges nu. Det må være helt klart, at dette er en 'no deal'.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...