Mie er tæt på verdenstoppen i bordtennis

BORDTENNIS: Dansk damebordtennis har en ny verdensstjerne i svøb. Hun hedder Mie Skov, er 20 år og spiller for Böblingen i den bedste tyske bordtennis, 1. Bundesliga, med kæmpe succes.

Mie Skov, som faktisk er født og vokset op i Frederikssund, og som bl.a. har spillet for Jægerspris og Ølstykke Bordtennisklub, har dog i mange år været en etableret del af europaeliten og det danske damelandshold.

Men i disse dage, hvor hun for alvor er kommet sig helt ovenpå en langvarig skade, er hun flyvende som aldrig før. I søndags lykkedes hende at vinde den tredje singlesejr i træk i den stærktbesatte 1. Bundesliga over intet mindre end den hviderussiske stjernespiller Tatyana Kostromina, som på verdensranglisten rangerer hele 200 pladser bedre end det danske stjerneskud.

Medvind på damelandsholdet har hun også. Ved EM-kvalifikationen for hold i efteråret var hun altdominerende i sine kampe og hjalp Danmark til oprykning til 2. division forud for EM i Beograd til marts. I denne weekend er hun med sin landsholdskollega Anne-Cathrine Bomann på træningslejr i tyske Düsseldorf.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...