Jeg vil helst spille skurk

Det var i Nordisk Films røde lader i Valby, at Kurt Ravn i 1970'erne slog sit navn fast som skuespiller i rollen som den socialistiske 'Røde' i 'Matador'. Det er derfor passende, at det er her vi skal møde ham til en snak om forholdet mellem skuespil og sang.Kurt Ravn er netop blevet færdig med dagens arbejde i Valby, hvor haneftersynkroniserer nogle replikker på en ny film, 'Tempelridderens skat 2'."Vi optog filmen på Gotland i sommer. Men der er altid noget efterarbejde, som for eksempel nogle replikker, der er druknet lidt i larm," fortæller Kurt Ravn.Filmen er en efterfølger til den første 'Tempelridderens skat', der har haft premiere, og Kurt Ravn spiller igen skurke-rollen. En karakter, han ikke har prøvet så ofte før."Der er altid lidt mere kød på at spille en led skurk. Det er som regel sjovere end helteroller. De kan godt blive lidt kedelige og forudsigelige. I skurkeroller kommer man af med de mørke sider i én. Det er jo pragtfuldt," smiler Kurt Ravn.

Et gen for sang

Men ellers står december på et tætpakket turnéprogram for Kurt Ravn. Med næsten daglige julekoncerter overalt i landet, sænker julefreden sig først efter sidste koncert den 21. december. For sangen fylder meget i Kurt Ravns liv, og det har den gjort, lige siden han var dreng."Det er åbenbart sådan et gen, jeg er født med. Jeg har altid elsket at synge. Allerede inden jeg kom på Teaterskolen, rejste jeg rundt som trommeslager og sanger. Men det blev mere struktureret, da jeg kom på Teaterskolen, og så har det ganske langsomt udviklet sig mere og mere gennem årene," husker Kurt Ravn, der blev uddannet på Statens Teaterskole i 1973.Kurt Ravn går stadig til sangundervisning hos en operasanger for at holde sin sang ved lige og udvikle den. Men han har aldrig følt, at han skulle vælge mellem sang og skuespil."Jeg har valgt, at det var skuespiller, jeg ville være, og blev netop ikke uddannet sanger. Sangen er et supplement," forklarer han.

Det afholder nu ikke Kurt Ravn fra at optræde i selv store operapartier. I efteråret kunne man opleve ham som Papageno i Mozarts 'Tryllefløjten' på Den Fynske Opera."Sangen bevirker, at jeg har fået lov til at bevæge mig over i andre genrer, som opera og musical. I perioder er det da sangen, der har overtaget fuldstændig, mens skuespillet hviler lidt, som nu for eksempel med julekoncerterne. Og rollen som Papageno var en fantastisk oplevelse for mig. Bare det at være sammen med operasangere og nyde operaens væsen. Det er en stor og meget spændende udfordring."Griber du arbejdet med en opera anderledes an end de konservatorieuddannede sangere?"Sangerne har den fordel, at de er vant til at arbejde med noder. Jeg skal have banket det lidt mere ind på slavemaner og have nogen til at indspille det for mig. Til gengæld kan jeg mærke, at jeg har en styrke i det dramatiske udtryk på scenen i forhold til de andre," siger Kurt Ravn.Kurt Ravns drømmerolle var Per Gynt i Peter Langdals opsætning på Betty Nansen Teatret. Men han mener, at hans bedste præstation var i rollen som Jean Valjean i 'Les Miserable' på Østre Gasværk."Det var sangmæssigt den absolut sværeste, men også den mest indholdsrige rolle rent dramatisk."

Kurt Ravn har aldrig haft fast engagement på et teater. For han holder af at være sin egen herre. Senest har han dog været på Det Kgl. Teater i et par år. "Det er mest praktisk for mig at være freelancer, når jeg også gerne vil ud at synge. Rent temperamentsmæssigt har jeg det også bedst med at kunne vælge selv. Men det er selvfølgelig lidt mere chancebetonet," fortæller Kurt Ravn, der efter nytår skal i gang med rollen som Tevje i musicalen 'Spillemand på en tagryg' på Fredericia Teater.