MGP Nordic er over os

Allerød-drengene i SEB, der vandt det danske MGP, skal nu forsøge sig på nordisk plan. Det sker, når DR, SVT og NRK igen går sammen om at lave et nordisk MGP.

Musikkonkurrencen for børn mellem 8-15 år bliver i år holdt i Stockholm 25. november. Allerede om mandagen kan alle deltagernes sange fås på én samlet cd - i både original- og karaokeversion.

Deltagerne i MGP Nordic 2006 er de tre sange, der blev nummer 1, 2 og 3 ved de lokale finaler i Danmark, Sverige og Norge. Fra Danmark deltager foruden SEB fra Allerød - med "Tro på os to", der har tekst og musik af Sebastian Øberg Nielsen - også FOZ'N'S med "Mit Hood" og Wemix med "Få Din Boggie På".

Gruppen SEB består af Sebastian Øberg Nielsen (13 år), Magnus Kaiser (15 år) og Mathias Okholm (13 år). Drengene har spillet sammen, siden de begyndte på samme fritidsklub for over to år siden. Sebastian vil helst spille fodbold, når han da ikke er optaget af musikken, fuldstændig ligesom Mathias. Magnus bruger en del af sin fritid på fritidsarbejde, når han ikke spiller musik.

Drengenes drømmejob er at kunne leve af musikken (Sebastian), at blive fodboldspiller (Mathias) eller at blive noget inde for politiet eller militæret (Magnus). Men drengenes vildeste drøm lige nu er naturligvis at vinde MGP Nordic.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...