Matchmaking hos Helix Lab

Kalundborg: Helix Lab i Kalundborg samlede torsdag forskere og vejledere fra universiteterne med specialister og ledere fra Kalundborg industrien hos Helix Lab for at udveksle behov og ideer, som kandidatstuderende kan lave specialeprojekt om i regi af Helix Lab:

– Helix Lab skaber et attraktivt samarbejdsmiljø for specialestuderende, forskere og vejledere fra universiteter samt eksperter fra Kalundborg industrien. Matchmaking eventet skaber en større grad af synergi og samarbejde mellem landets universiteter og det arbejdsmarked, der venter de studerende bagefter, siger Anette Birck, direktør for Helix Lab.

30 forskere fra fra universiteterne (DTU, KU, RUC, ITU, SDU, AAU og AU) samt et tilsvarende antal fra Kalundborg industrien deltog i eventet, og emnerne til dagens event spændte bredt fra virtual og augmented reality til bæredygtig genbrug og rensning af restprodukter.

– Formålet var at diskutere fremtidige samarbejdsprojekter, som kandidatstuderende, de såkaldte Helix Lab Fellows, kan lave specialeprojekt om. Det var dejligt at konstatere, at der var stor interesse fra alle deltagere for at diskutere og kvalificere de kommende projekter, siger Anette Birck.

– Jeg kom hjem med nye idéer til både samarbejde vedrørende studerende men også forskning. Det er første gang jeg ser et setup, hvor virksomheder pitcher problematikker og universiteter pitcher kompetencer, hvilket fungerede virkelig godt. Det gjorde det meget nemt at få øje på potentialet for samarbejde. En meget inspirerende dag, hvor perspektiverne for Helix Lab, også som brobyggere, blev tydelige, siger Annemarie Olsen, Viceinstitutleder for Undervisning, Københavns Universitet.

Foto: Helix Lab
Foto: Helix Lab

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...