Giv en ged

Giv en flok høns, en ged, en gris eller en ko i julegave.

Fra den 15. november 2006 er det muligt at købe levende julegaver hos Folkekirkens Nødhjælp.

På organisationens hjemmeside www.givenged.dk kan man købe gavekort i alle prisklasser, der modsvarer prisen på f.eks. en sæk ris, en ged, planter til en køkkenhave, et oliventræ og et toilet. Priserne ligger på mellem 50 og 1.500 kroner, men så får modtageren også et gavekort til opslagstavlen, mens selve beløbet sendes videre til fattige mennesker i den tredje verden.

Ved for eksempelvis at købe en ged til 250 kroner, er man med til at sikre en fattig familie i Malawi en indtægt. Geden giver både mælk samt gødning, og med i gavekortet hører også et kursus i gedehold, medicin, vaccinationer og to årlige besøg af en landbrugsekspert.

"Vi synes, det er en god måde at yde nødhjælp på. For de 150 kroner, du plejer at bruge på en ekstra ting til kæresten, kan du købe fire høns i Malawi. Så hvorfor ikke slå de to ting sammen. Gaven skaber dobbelt glæde og gør dobbelt nytte," siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...