Politiet får et direkte telefonnummer

Fra januar bliver det lettere for borgerne at komme i kontakt med politiet. Da bliver 114 det nye direkte nummer til det lokale politi 114 bliver det nummer, borgerne fremover skal trykke på deres telefon, når de skal ringe til politiet. Den 1. januar bliver det nemlig politiets nye nummer over hele landet.

- Det skal være lettere for borgerne at komme i kontakt med politiet. Hvis du er i en fremmed by i dag, kender du ikke politiets områdenummer. Men med det nye nummer ringer du direkte til din lokale politistation både fra mobiltelefon og fra fastnettelefon, siger vicerigspolitichef Erik Justesen.

Han oplyser, at målet er, at 98 procent af opkaldene havner på den rigtige politistation.

- Selvfølgelig kan der være tilfælde, hvor borgerne geografisk opholder sig på et grænseområde mellem politikredsene. Men så vil de bare blive stillet om til den nærmeste station, siger Erik Justesen.

Politistationernes gamle numre, som typisk ender på 1448, vil blive bevaret, så borgere og politiets samarbejdspartnere stadig kan benytte dem. Og det velkendte 112-nummer vil også stadig kunne bruges, når borgerne skal have fat i politiet, brandvæsnet eller en ambulance.

Senere på året vil politiet begynde at markedsføre 114-nummeret. Det sker blandt andet her på politiets hjemmeside www.politi.dk, hvor der på forsiden vil blive annonceret med det.

Senest opdateret: 7. juli 2006

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...