Rundvisninger på Fredensborg Slot

Efter et lidt turbulent forår med ombygning, chefskifte og dronningens operation har sommeren nu holdt sit indtog på Fredensborg Slot, og med den rundvisningerne i slottet, slotskirken, den private have og orangeriet.

Frem til udgangen af juli måned vil slottet være åbent for offentligheden alle dage fra kl. 13,00 til 17,00, idet den sidste rundvisning sker kl. 16,30.

I virkeligheden er der tale om to rundvisninger, der kan vælges imellem, nemlig én for de, der kun ønsker at se slottet og slotskirken, og én der gælder den private urtehave og orangeriet. Desuden kan man købe en fællesbillet til begge rundvisninger.

Der kan ikke reserveres billetter til disse rundvisninger, men større grupper på min. 12 og max. 25 personer kan forudbestille på tlf. 33 40 31 87.

Ud over de omtalte ture vil den reserverede blomsterhave være åben for publikum alle dage i juli måned fra kl. 9,00-17,00, og her skal der ikke betales entré. På samme måde vil Nordmandsdalen og hele slotsparken som sædvanlig være et besøg værd - året og døgnet rundt.

J. H.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...