Har Gentoftes flygtninge krav på en tidsubegrænset lejekontrakt, når kommunen anviser dem en bolig? Eller kan Gentofte Kommune nøjes med at give flygtningene en tidsbegrænset kontrakt, så man eksempelvis kan flytte dem til Ørnegårdsvej, når byggeriet her står klar til efteråret?

Det er spørgsmålet, Østre Landsret er blevet bedt om at tage stilling til. Og i sidste uge var sagens parter indkaldt til den sidste mundtlige domsforhandling, hvor advokat Niels Fisch-Thomsen førte Gentoftes sag, og Indenrigsministeriet var repræsenteret af kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen.

Dermed er sagen i princippet færdig, og landsrettens tre dommere har nu sommerferien til at overveje, om Gentoftes praksis var og er i orden. Først den 21. september afsiges der dom.

Ikke overraskende er juridisk chef i Gentofte Kommune, Mette Mie Nielsen, optimistisk på kommunens vegne, og det bygger hun specielt på to forhold: Det ene er, at kommunen faktisk i første omgang fik Tilsynsrådets velsignelse til at tilbyde flygtningene tidsbegrænsede lejekontrakter, indtil man kunne tilbyde de permanente boliger, som kommunen i øjeblikket opfører på eksempelvis Ørnegårdsvej og Kildegårdsparken ved Lyngbyvejen.

Det andet er, at der ikke noget sted i lovgivningen står, at man

ikke

må tilbyde tidsbegrænsede lejemål til flygtninge.

"I sidste ende er det altså et spørgsmål om lovfortolkning. Men som jeg ser det, har vi en god sag, fordi tilsynsmyndigheden i første omgang gav os ret," forklarer Mette Mie Nielsen.

I praksis er det omkring 35 flygtningefamiliers boligmæssige skæbne, der afgøres til september. De har alle en tidsbegrænset lejekontrakt, og afgørelsen kan derfor komme til at betyde, at de kan flyttes. Imidlertid har 12 familier, ifølge Mette Mie Nielsen, allerede tilkendegivet, at de faktisk er interesserede i at flytte til de nye byggerier, når de står færdige.

Foreløbigt arbejder kommunen ud fra, at man får medhold i sagen mod Indenrigsministeriet. Og Mette Mie Nielsen vil ikke begive sig ud i spekulationer om en eventuel anke til Højesteret, hvis afgørelsen går kommunen imod.