I dag er det præcis tre år siden, at Hans Ole Madsen døde. Klokken 20.45 den 28. juni 2003 faldt han pludselig om i haven i Hellerup med hjertestop for øjnene af hustruen Pernille. "Jeg udåndede i hendes arme. Hun kunne se, at jeg forsvandt. Hun havde aldrig set sådan noget før, men var ikke et sekund i tvivl. Jeg var død," fortæller Hans Ole Madsen.Ambulancen ankom efter tre minutter, og på vej til amtssygehuset i Gentofte blev Hans Ole Madsen genoplivet. Ved ankomsten blev hans krop nedkølet for at minimere risikoen for hjerneskade, og han fik indopereret en ICD, for at forhindre, at hjertet skulle stoppe igen. "Det var hårdest for Pernille. Hun havde en uge, der var ret forfærdelig, hvor hun ikke vidste, om jeg ville overleve, og om jeg ville være normal, hvis jeg vågnede," forklarer Hans Ole Madsen, om tiden han ikke selv har nogen erindring om."Jeg husker ingenting. Det svarer til at lukke øjnene og åbne dem igen, og så er du et nyt sted, og der er gået fire dage. Det er ingenting. Ikke engang søvn, hvor man har følelsen af at være væk og vågne op. Det er ingenting." Hans Ole Madse havde aldrig haft problemer med helbredet før hjertestoppet, og lægerne kan ikke give ham nogen forklaring på, hvorfor det skete."Det allermest uhyggelige er, at det rammer så tilfældigt, Jeg har talt med en 17-årig pige, der har oplevet det samme, så ingen kan vide sig sikker," konstaterer Hans Ole Madsen, der i dag er 51 år. Oplevelsen var der altid

Forud for hjertestoppet havde Hans Ole Madsen netop forladt sit job som medejer af et stort fotofirma. "Jeg var under stort pres af mange årsager. Jeg havde forladt mit job, vi havde købt nyt hus, og min mor var netop død. Med begravelse og håndværkere i huset var det alt sammen meget kaotisk." Og så skete det. Hans Ole Madsen døde, og kun fordi han fik hurtig hjælp, overlevede han hjertestoppet."Sådan en oplevelse fylder sindssygt meget i ens hoved. Det første år var den der hele tiden. I alt hvad jeg gjorde, var oplevelsen med mig. Jeg overvejede hele tiden, om det kunne betale sig at lære noget nyt, og var i voldsomt dårligt humør," siger fotografen, der indså at han var nødt til at gøre noget for at komme videre med sit liv."Jeg ville gerne finde ud af, hvad der var sket. Det er jo enormt mærkeligt at have været væk, mens en masse mennesker har taget sig af mig, på hver deres professionelle og familiemæssige måde," fortæller Hans Ole Madsen. På sporet af den tabte tid

Med kameraet som redskab gik Hans Ole Madsen på sporet af den tabte tid. På toårsdagen for hjertestoppet fotograferede han stedet på græsplænen, hvor han faldt om. Næste motiv var den ambulance, hvor han kom tilbage til livet. Derefter indgangen til hospitalet og sengen på intensivafdelingen."Det var meget rørende og voldsomt at stå der og vide, at jeg havde ligget i den seng i tre dage og kæmpet for mit liv." For den garvede fotograf var det en følelsesbetonet opgave at fotografere sin egen død."Det har taget enorm lang tid at lave, for efter hvert foto var jeg helt smadret. Men jeg tror, at man bliver nødt til at se tigeren i øjnene. Man kan ikke gå og gemme på sådanne nogle ting. Jeg var nødt til at konfronterer mig selv med oplevelsen, og jeg kan mærke, at jeg har fået det meget bedre nu," siger Hans Ole Madsen, som har besluttet sig for at udstille billederne. Alt og intet er forandret

Fotoudstillingen om Hans Ole Madsens død indeholder også billeder af familie og venner, der besøgte ham på hospitalet, og fotos af 10 andre mennesker der har oplevet døden."Jeg var meget nysgerrig efter at høre andres historie. Selvom vi er fremmede, har vi haft en fællesoplevelse, og mange sidder alene med oplevelsen, fordi der er så få, der overlever. Det er en ganske forfærdelig oplevelse at opleve et hjertestop, men nu har jeg i hvert fald forsøgt at vende det til noget positivt." Alt og intet har forandret sig i Hans Ole Madsens liv efter hjertestoppet. Han lever stort set, som han gjorde før, dyrker stadig motion og har endelig skabt sig drømmekarrieren som selvstændig fotograf. Men hjertestoppet har også medført en smertelig erkendelse af, hvor hurtigt livet kan slutte."Før i tiden var jeg mere tilbøjelig til at spilde min tid. Hvis der er nogle ting, jeg ikke gider nu, eller mennesker jeg ikke vil satse på, står jeg bare af. Jeg vil ikke spilde min tid. Uret tikker jo," fastslår Hans Ole Madsen, der udover fotoudstillingen har gang i en række andre projekter. Han er ved at uddanne sig som journalist, skriver kogebøger i selskab med Den Skaldede Kok alias Carsten Olsen og holder foredrag for Hjerteforeningen.Hans Ole Madsen mangler stadig at tage de sidste billeder, men forventer at åbne fotoudstillingen i Fotografisk Center i København inden for et år, og han er endelig parat til at give slip på oplevelsen."Det er egentlig meget basalt. Jeg har lyst til at tage tiden tilbage. Det er jo tid, der er revet ud af mit liv. Nu føler jeg, at jeg har meget mere styr på, hvad der skete. Jeg har rekonstrueret den tabte tid. Og det var mit mål. Jeg er ikke bange mere, men har sluppet angsten."