Sophienberg Slot er solgt

HØRSHOLM: Det eksklusive kursus- og konferencecenter Sophienberg Slot på Rungsted Strandvej er 1. maj overtaget af firmaet Hotelgruppen i Hornbæk.Sophienberg Slot har de seneste år fungeret som et eksklusivt kursus- og konferencecenter, drevet med dygtig hånd af direktør Susanne Steffensen og hendes professionelle medarbejdere. Disse skal fortsat være med til at opretholde den høje service og standard, slottet har ry for.

Ejeren af Hornbæk Gruppen, civilingeniør Gunner Ruben har ingen planer om at ændre på driften af Sophienberg Slot, idet samtlige medarbejder fortsætter. Med tiden er det planen at ændre på indretningen af Sophienberg Slots værelser, så indendørs-miljøet bliver endnu mere eksklusivt, men ellers skal det køre videre i samme gode ånd som tidligere."Sophienberg Slot passer perfekt ind i vores hotel- og konferencekoncept. Det opfylder vores krav om naturskøn beliggenhed, historie, atmosfære og unik indretning - noget som de senere år er blevet vigtige ingredienser, når kunderne booker kurser og konferencer," udtaler den nye slotsejer, Gunner Ruben."I dag handler det ikke længere bare om afvikling af en konference eller fest, det handler ikke kun om 'et ordentligt sted at sove'. I dag forventer kunden at få unikke oplevelser med i købet - og det behov forsøger vi at opfylde via vores nye køb og vores koncept i det hele taget", siger civilingeniør Gunner Ruben videre.

Slottet har siden 1. december 1993 været drevet som kursus- og konferencecenter af Gymnasieskolernes Lærerforening, men slottets historie går helt tilbage til 1744, hvor det blev indviet på kongens navnedag, 14. maj. Slottet blev opført som et "Kongeligt Thehus" af dronning Sophie Magdalene, gift med Christian d. 6., og har siden huset mange af datidens kongelige - bl.a. Christian d. 7., Caroline Mathilde og Struense. Sophienberg udmærker sig dog ikke kun ved slotsstemning og historie - det har tillige en pragtfuld beliggenhed direkte ved Øresund med kig til den svenske kyst.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...