For 29 år siden startede Henriette Muus som balletbarn på Det Kongelige Teaters Balletskole i København. I en alder af 11 år var hun ældre end de fleste 'kolleger, da hun blev optaget på skolen, for eleverne starter normalt i syv-otte-års alderen.

Det blev til en storslået karriere for den ambitiøse danser, som desværre måtte lægge sin aktive karriere på hylden allerede som 32-årig på grund af en knæskade.

Hendes barndoms balletsko blev trådt på moderen Jette Margrethe Muus' private balletskole på Bernstorffsvej i Hellerup, hvor hun startede som syv-årig.

Men det var ikke hendes mor, som ville, at datteren skulle på Det Kongelige. Det var det stædige barn selv, som absolut ikke lod sig slå ud af fire afslag, inden hun blev optaget.

Det var tæt på at være sidste chance for den 11-årige Muus, for når man fylder 12 år, skal man søge dispensation for at blive optaget på skolen.

Men det var og er hårdt arbejde at være balletbarn. Dagene startede med morgentræning efterfulgt af skolegang frem til klokken 16. Herefter kunne der være eftermiddagstræninger eller forberedelser til aftenforestillinger. Indtil hun i 1998 stoppede som aktiv danser, husker hun ikke at have haft fri på en lørdag. For livet som danser er seks-syv dage om ugen - alt efter hvilke forestillinger man er med i.

"Når man først kommer ind, lever og ånder man for det," fortæller Henriette Muus, som i dag bor med sin mand, hans to børn og deres fælles datter i Hellerup.

Kæmpe succes

Den sene optagelse på balletskolen lod ikke Henriette Muus stå tilbage i forhold til kammeraterne. Stædigheden, som fik hende ind i første omgang, kombineret med tårnhøje ambitioner gjorde, at hun ikke ville nøjes med at stå i bageste række i kompagniet. Som 25-årig blev hun i 1991 udnævnt til solodanser og fik bærende roller i alle de store balletter.

Når hun kigger tilbage på karrieren, er det især rollen som Julie i 'Romeo og Julie,' hun husker som noget helt specielt. Det er nemlig en af de roller, som alle balletdansere drømmer om at danse, men hun har også udmærket sig med et utal af store roller i alle Bournonvilles balletter.

Gennem sin aktive karriere har hun desuden gæstedanset i udlandet ved flere lejligheder. En helt speciel oplevelse var, da hun dansede med Australian Ballet i Jørn Utzons operahus i Sidney. Hun blev faktisk tilbudt en plads i det australske kompagni, men sagde nej, da hun ikke ville rejse så langt væk fra sin familie og 'balletfamilien' på Det Kongelige.

Fra danser til leder

For otte år siden tvang en knæskade Henriette Muus til at stoppe med at danse. Men selvom hun ikke havde noget valg, var hun ganske afklaret med at stoppe.

"Når jeg ser tilbage på min karriere, er jeg tilfreds. Jeg fik mere, end jeg nogensinde havde drømt om, da jeg kom ind som 11-årig. Jeg fik prøvet alt det, jeg ville," forklarer hun.

Til hendes held stod teateret og manglede en leder til Det Kgl. Teaters Balletskole i Holstebro, så hun rykkede teltpælene op og flyttede vestpå.

Pludselig var hendes hverdag fyldt med administrative opgaver, balletundervisning og forældremøder. Og i modsætning til da hun selv var balletbarn, er kommunikationen mellem skole og forældre blevet meget bedre.

"I min tid var der ingen kontakt mellem balletmester og hjem. Man fik to udtalelser om året, og så var der en prøve hvert år. Seks uger senere fik man et brev om man havde klaret det, eller om man var røget ud," fortæller hun.

I dag er der langt flere evaluerende samtaler, ligesom balletbørn fra provinsen kan gå på skolerne i Odense eller Holstebro indtil sjette klasse. Herefter foregår undervisningen i København, hvor skolen snart får et kostkollegium, så balletbørnene ikke længere skal bo hos plejefamilier.

Slut med pendlerliv

I 2002 blev Henriette Muus udnævnt til leder for balletskolen i Odense, da den startede. Men efter fire år som pendler stopper hun nu for at få bedre tid til familien.

"Jeg stopper i Odense af den simple grund, at DSB ikke kører regelmæssigt. Jeg har en fast barnepige, fordi jeg ikke er sikker på, at jeg kan være hjemme til at hente min datter. Jeg stopper i Odense, fordi skolen ligger i Odense, ellers var jeg blevet," forklarer Henriette Muus, som fremover skal undervise på Det Kongelige i København.

"Jeg er spændt på at komme tilbage til 'mit gamle hjem.' Til at lære de nye børn at kende og til at få nye kolleger. Jeg har ikke haft så mange balletkolleger de sidste otte år."

Om hun skal undervise balletbørn resten af livet, ved Henriette Muus ikke endnu, for som hun siger, er hun stadig ung nok til at vælge en ny karrierevej. Og hvis det bliver tilfældet, er hun sikker på, at det bliver noget med børn, bevægelse og musik.

Fødselsdagen fejrede Henriette Muus med sine sidste eksaminer med balletbørnene på skolen i Odense.

Senere holder hun havefest for familie og venner i familiens nye hjem i Hellerup, hvor de flyttede ind i i september sidste år.