Sygefravær koster dyrt

Sygefravær koster hvert år samfundet 32 milliarder kroner. Det svarer til 140.000 fuldtidsstillinger.

Sandsynligheden for at vende tilbage til arbejdet bliver mindre, jo længere tid man er sygemeldt. Efter mere end 13 ugers fravær vender kun ca. halvdelen tilbage til arbejdsmarkedet. Efter mere end et års sygefravær vender kun 20 pct. tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor er en tidlig indsats altafgørende, og den tidlige indsats begynder ofte hos lægen.

Derfor har Koordinationsudvalget i Gentofte Kommune lanceret en oplysningskampagne, som gør læger og borgere opmærksomme på mulighederne for, at man som arbejdstager kan blive fastholdt på arbejdspladsen, selv om man er sygemeldt eller man har en permanent nedsat arbejdsevne.

De praktiserende læger har fået tilsendt to oplysningsfoldere, som dels er målrettet lægerne selv, og dels er målrettet borgerne. Folderne vil i den kommende tid også blive sendt til øvrige aktører inden for sundhedsområdet, eksempelvis psykologer og fysioterapeuter.

Borgere kan også få folderen ved henvendelse til Sygedagpengeafdelingen eller i Kommuneservice på Rådhuset.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...