Borgmester Finn Aaberg svarer i AP den 8. februar 2006 på mit indlæg om den elendige snerydning.
Borgmesteren bruger tid på at forklare om A og B kategorier.
Det er da klart at A kategorier skal ryddes først, men at B kategorier SLET IKKE ryddes før solen klarer jobbet mange dage efter snefaldet, er godtnok for tyndt. Borgmesteren forlarer også om hvad der er kommunens ansvar og hvad der ikke er det, men det er jo netop der hvor kommunen har ansvaret, der ikke er ryddet.
Jeg opfatter borgmesterens svar som en pose varm luft og en dårlig undskyldning, som jeg ikke kan bruge til noget. hvad jeg derimod godt kunne bruge, er et tilsagn om at vi få ryddet det sne som kommunen har ansvaret for. Nu kommer der forhåbentlig ikke meget mere sne i år, så vi må jo bare håbe at kommunen strammer op og sørger for at vi til næste vinter kan regne med en ordentlig snerydning.
Iøvrigt havde Vestegnen en fotograf ude og de bragte et billede, der klart dokumenterer hvor galt det stod til.
Med venlig hilsen
René Mehlbye
Fyrrehusene 25