Hvad gør man når man har en tidlig mødetid på sin arbejdsplads og samtidigt skal have passet sit barn???? Efter henvendelse på kommunes pladsanvisning, både pr brev, telefonisk og personligt vedr. en vuggestueplads til min søn, er jeg mildest talt virkeligt skuffet over kommunes håndtering af dette. Jeg står i det problem at jeg har mødetid på arbejdet kl.7 om morgenen, og der er kun en vuggestue med åbningstid kl.6 i nærheden af hvor vi bor.
Man kunne nu nok have troet at en sådan institution var forbeholdt forældre hvis mødetid er tidligere end de fleste - men NEJ.
Jeg er istedet blevet tilbudt en dagplejeplads til min søn med åbningstid kl.7.15 indtil vi kan få en plads i "Ulrikke" som åbner kl.6. Det er vi blevet lovet senest skulle ske i August.
Ok så gør vi alt i vores magt for at få tingene til at hænge sammen fra marts til august.
På pladsanvisningen beder man så om dokumentation for at det med de tidlige mødetider nu også er rigtigt.Altså en slags garanti for at det m an nu siger også passer. Jeg aflevere med det samme et brev fra min arbejdsgiver hvor i de bekræfter ovenstående. Når man så beder om en garanti den anden vej, for at man nu også kan regne med det de lover, altså en plads i "Ulrikke" senest i august. Så kan det bestemt ikke lade sig gøre, for det gør man ikke. Men at vi da er garanteret en plads hos dagplejeren frem til børnehave start....
HVAD er nu det for noget. Det er kke, hvad jeg er blevet lovet, og jeg synes det er så uforskammet. Mange tænker sikkert, at vi måske kan få en plads i en anden institution, der åbner tidligt, måske, men så skal jeg have min søn ud af dynerne kl.4.30 om morgenen for at kunne nå det. Det synes jeg ikke kan være rigtigt, og jeg synes ikke det er i barnets tarv. I sidste ende kan den eneste løsning være, at jeg skal finde et andet arbejde hvor mødetiderne er anderledes, hvis ikke vi får pladsen "som vi er blevet lovet" i august.
Jeg er bare så skuffet, ked af det og meget sur over kommunens håndtering af denne sag.