Ældre Sagen ønsker bedre snerydning

KARLEBO:

Ældrerådet har henvendt sig til udvalget for teknik og miljø for at sikre at de ældre ikke bliver isoleret af sneen på grund af manglende rydning, oplyser formanden Lise Kolster.

På grund af sammenlægningen med Fredensborg - Humlebæk kommune har Ældrerådet i Karlebo kun møder hver anden måned. Det betyder selvfølgeligt at der opsamles mange sager. En sag, der stod øverst på vores dagsorden ved det seneste møde var vinterens indtog og vores kommunale vintertjeneste.

Vi har fået mange henvendelser især fra vores ældre medborgere. Det har nogle steder været umuligt at forcere de isglatte snebunker ved busstoppestederne. Boligvejene, som intet fortov har, blev ikke ryddet, så de kunne befærdes til fods.

Vi er klar over, at i denne vinter har vi fået sne i store mængder, haft høje frostgrader om natten - afvekslende med sol og tø omdagen. Alt i alt giver dette udsædvanlige trafikale forhold.

Ældrerådet vil ikke undlade at påpege urimeligheden i, at vores ældre medborgere på grund af ringe snerydning/grusning bliver isolerede og ikke kan komme uden for en dør.

Ældrerådet besluttede derfor at skrive til udvalgsformanden for Teknik og Miljø i håb om, at man fra kommunens side fremover vil sætte ind så forholdene - for os alle - bliver acceptable, siger formanden Lise Kolster.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...