ØLSTYKKE/STENLØSE: En bil-forhandler på Karmstensvej i Ølstykke fik natten til onsdag uønsket besøg. Tyvene brækkede en hoveddør op til værkstedet, hvorefter de stjal værktøj, en bærbar pc'er og et ukendt antal bilnøgler. Bagefter flygtede fra stedet i en Ford Escort.
Også computer-butikken EB Games i Stenløse blev natten til onsdag ramt af et indbrud. Her havde gerningsmændene held til at klippe et gitter op, hvorefter de fik adgang til butikken. Nordsjællands Politi i Frederikssund oplyser, at der ikke blev stjålet noget fra EB Games.