Et gnækkende skrig lyder ud over søen som en kæk hilsen. Grågåsen sejler hjemmevandt rund, stout og rank. For nylig blev den sat ud her, og endnu er den ikke fløjet mod andre himmelstrøg. Gåsen, er en af de mange fuglearter, Ingrid Kempel, gennem årene har været med til at hjælpe tilbage til livet og førligheden efter behandling.
I de seneste par år har Allerød haft en vildtplejestation, hvor syge og skadede dyr, er blevet behandlet og plejet indtil de atter kunne sendes ud i naturen. Efter at have hjulpet til på vildtplejestationen i Nærum gennem flere år, blev Ingrid Kempel leder af sin egen vildtstation i Allerød. Det er Dyrenes Beskyttelse, der betaler driftsudgifterne og yder faglig bistand med mere til vildtstationerne, men selve den daglige gøren og laden, ledes af frivillige som Ingrid Kempel.
"Det er vigtigt for os, at finde de helt rigtige til sådan et arbejde. For det er ikke bare et spørgsmål om gerne at ville hjælpe dyr. Man skal også have en grundig viden om dem og en indstilling, der viser, at man virkelig går ind for dét," forklarer Michael Carlsen, faglig sekretær og en af de få fastansatte i Dyrenes Beskyttelse.
Rundt omkring i Danmark er der en snes forskellige vildtplejestationer, og flere af dem er specialiserede til eksempelvis større dyr, som rådyr, ræve og pindsvin, mens andre er specialiserede i smådyr som gnavere eller fuglevildt. Hos Ingrid Kempel er det især fugle, det gælder. Herunder også vandfugle som gæs og ænder, men der kan dog også dukke andre smådyr op som eksempelvis egern.
"Jeg har nok efterhånden plejet rigtig mange egernunger. Og de kræver en del, for blandt andet skal de fodres med sutteflaske hver fjerde time," fortæller Ingrid Kempel med et smil.
Ungerne havner på vildtplejestationen fordi de enten er forladt af deres mødre, moren er måske dræbt af en bil eller skræmt væk på anden vis, og de findes ofte hvor der netop er blevet fældet træer.
"Folk lægger ikke mærke til, at der måske er en rede i træet og så fælder de det bare. Eller det meget voldsomme regnvejr, vi også har haft, kan somme tider skylle rederne væk," siger Michael Carlsen.
Ingrid Kempel har altid interesseret sig for dyr. Men især dem, der har brug for hjælp. Ikke for siden at beholde dem selv, men for så at kunne hjælpe dem og sætte dem ud igen.
"Jeg bor på en gammel slægtsgård, hvor der er god plads og den ligger tæt på sø og skov, så der er mange dyr her omkring. Da jeg så havde en tom hestestald på et tidspunkt, begyndte jeg at tage skadede dyr ind og hjælpe dem." siger hun og tilføjer;
"Jeg kontaktede så Dyrenes Beskyttelse og spurgte, om de ikke kunne bruge mig, og så blev jeg sendt ud og hjælpe til hos vildtplejestationen i Nærum. Det var starten!"
Efter en seks-syv år her, fik hun så sin egen vildtplejestation hjemme i de private omgivelser, lige på grænsen mellem Birkerød og Allerød og i et ideelt område for de dyr, hun gerne vil hjælpe.
Det er nu primært fuglene, hun tager sig af. Lige fra de mindste spurve og solsorte til gæs og svaner. Dyrene bringes hertil fra hele Nordsjælland og sommetider endnu længere væk fra, for hendes lille station dækker et stort område. Folk ringer selv med de skadede dyr, eller de afleveres af dyrlæger, Falck eller politi, eller via Dyrenes Beskyttelse selv.
Fordi et dyr er kommet til skade, behøver det nemlig ikke nødvendigvis at blive aflivet på stedet.
"Vi har mange, eksempelvis svaner, der kommer hertil med en fiskekrog i halsen eller i foden eller viklet ind i fiskesnøre. Dem kan vi som regel godt hjælpe og efter lidt rekreation er de klar til at fortsætte tilværelsen tilbage i naturen," siger Ingrid Kempel.
Stationen står også i kontakt med dyrlæger, der i de sværere tilfælde kan træde til, og som altid er klar til en faglig rådgivning.
Umiddelbart skønner Ingrid, at stationen behandler og huser mellem 400 og 450 fugle om året. Mange svaner og svaneunger, men der kan også være en del alliker og endda rovfugle imellem. Skaderne her kan være ved benene, vinger, næb o.s.v
Ingrid Kempel har dog også været ude for, at hun måtte træde til for at hjælpe nogle væsentligt større dyr. Nemlig en flok får, der var ofre i en dyreværnssag og havde akut brug for plejeplads.
I de år hun nu har drevet sin egen vildtplejestation, har det store ønske været, at få mere plads til vandfuglene og ikke mindst en bassin til dem.
"Vi har erfaring for, at plejen af vildtfuglene bedres væsentligt, når de kan være i vand. Både ænder og svaner helbredes meget hurtigere her i deres rette element. En svane eksempelvis, trives ikke særlig godt ved at tulle for meget rundt på jorden. En knopsvane er faktisk alt for tung til at dens fødder kan bære den for lang tid ad gangen," lyder det fra Michael Carlsen.
Nu er drømmen så ved at blive opfyldt. Ude foran Ingrids gård, er et nyt hus og et stort bassin ved at tage form. Forleden blev der holdt rejsegilde og senest 1.februar håber Ingrid, at kunne tage anlægget i brug.
Midlerne til projektet er skaffet af Dyrenes Beskyttelse, der primært får deres indtægter fra fonde og ikke mindst arv.
Bassinet etableres i forbindelse med et rodzoneanlæg, så det kan holdes sundt og rent uden at skade den omliggende natur, blandt andet den tilliggende sø.
Søen derimod er god at bruge, når vandfuglene siden skal sættes rigtigt ud efter endt pleje. Som grågåsen, der i øjeblikket sejler hen over søens mørke spejl og som snart vil flyve afsted mod nye oplevelser.
At det har taget så lang tid inden tilbygningen nu kan realiseres, skyldes ikke manglen på penge, men derimod håndværkere. Håndværkere har simpelthen haft så travlt med andre opgaver, at det først her i det sene efterår lykkedes at skaffe nogen til arbejdet. Det blev 'Fristadens byggesjak, den blå negl', der nu er i fuld gang og som tidligere nævnt regner med, at være færdig i løbet af januar, alt efter vejrets indvirken.
Hele området, hvor det nye hus og bassinet ligger, vil blive dækket med hegn både rundt om og over grunden, så fuglene kan blive plejet i fred, uden at risikere at ende som et måltid for en rovfugl eller en ræv.
Møder man selv et såret dyr eller en skadet fugl ude i naturen, kan man altid henvende sig til Dyrenes Beskyttelse. Falck har også deres dyreambulance, og Dyrenes Beskyttelse yder desuden også et økonomisk tilskud til dyrlægehjælp, hvis det er nødvendigt. Eller man kan kontakte en af de vildtplejestationer, der som Ingrids er fordelt landet over.
"For os er det vigtigt at pointere, at det er vilde dyr, det drejer sig om. De skal ikke gøres tamme eller blive længere hos os end nødvendigt. De skal hjælpes, så de igen er klar til at overleve i naturen, men ikke til en tilværelse i et bur," forklarer Ingrid Kempel og Michael Carlsen tilføjer hurtigt;
"I nogle tilfælde er en aflivning hos dyrlægen bedre for dyret, end at forsøge at 'redde det for en hver pris'. Rådyr eksempelvis, stresser så hurtigt ved kontakt med mennesker, at de ligefrem kan dø af denne stress!"
"Men det er skønt, når man kan hjælpe et dyr i nød og sætte det frit igen. Det er en meget dejlig følelse. Så er der en mening med det hele," fastslår Ingrid Kempel.