AHK scorede 32 mål, men tabte alligevel

Mål, mål og atter mål. Det var udbyttet i 3. rundekampen i Lillerødhallerne mellem det to 3. divisionshold, Allerød HK og Ishøj/Vallensbæk Håndbold. Udeholdet er utrolig stærkt spillende for tiden, og er suverænt tophold i puljen, hvor holdet har vundet samtlige seks kampe hidtil.Ishøj/Vallensbæk startede da også aftenkampen bedst. 1-7 var stillingen efter 10 minutters spil, og sådan fortsatte det. Halvvejs var stillingen 15-21, og AHK havde i starten af 2. halvleg den bedste periode i kampen. Opdækningen var god, forsvaret flyttede sig godt, og forspringet blev holdt på de 5 mål.Gæsterne var dog for stærke på dagen, og kunne forlade banen med en komfortabel sejr på 40-32. 'Vi vidste godt de var stærke, og vi tabte til et bedre hold' lød det nøgternt for Allerød-træner Søren Rieland, der selv trænede Ishøj for 7-8 år siden. 'Turneringen prioriteres, og trods nederlaget leverede vi en god indsats', sluttede træneren.Allerød spiller turneringskampe både søndag og tirsdag, så holdet har et travlt program foran sig.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...