Ikke nok passagerer til Kildedal

Anne Pilegaard,

Planlægningschef i DSB S-tog, skriver:

Egedals politikere og embedsmænd udtrykte i LokalAvisen den 31.7. utilfredshed med, at DSB reducerer antallet af stop på Kildedal Station, når den nye S-togskøreplan træder i kraft den 23. september.

Desuden mener politikerne, at DSB har brudt løfter over for kommunen.

Dette er ikke korrekt. Kommunerne har fået en mundtlig orientering om planerne mht. køreplanen for 2007 allerede i 2004. Efterfølgende lovede vi Ballerup og Ledøje Smørum kommuner at sende nye passagertal, når disse ville foreligge. Vi gennemførte tællinger for en weekend, og tallene blev sendt til de to kommuner, som ikke reagerede på disse. Tallene fra den årlige passagertælling i november ligger først klar nu. De er endnu ikke sendt til kommunerne, men ligger på www.dsb.dk/stog. Kommunerne har ikke rykket for tallene, og de nye tal ændrer ikke ved grundlaget for beslutningen.

Kommunen mener også, at de er blevet lovet en høring om køreplanen, men køreplaner for S-banen sendes ikke i høring, og kommunerne er således aldrig blevet lovet en høring.

Det er rigtigt, at betjeningen af Kildedal Station reduceres med den nye køreplan, så stationen kun betjenes med linje C, som kører hvert tyvende minut i dagtimerne fra mandag til lørdag. Kundegrundlaget på stationen er ikke stort nok til den nuværende betjening med 10-minuttersdrift i dagtimerne og 20-minuttersdrift om aftenen.

På de tidspunkter om aftenen og i weekenden, hvor vi har besluttet, at stationen ikke skal betjenes, er der i gennemsnit med den nuværende køreplan under én passager, når toget standser ved Kildedal. Dvs. at togene ofte stopper ved Kildedal, uden at der er passagerer, som står af eller på.

Vi tilpasser løbende stationerne til det faktiske passagergrundlag. Ændringen er meget beklagelig for Kildedals brugere, men vi vil selvfølgelig følge udviklingen på stationen og justere, når der opstår potentiale for en udvidelse.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...