Det danske kvindelandshold i fodbold er i fuld gang med de sidste forberedelser til VM, som sparkes i gang i Kina om en lille måneds tid.På søndag indleder spillerne en uges træningslejr i Farum, og 3. september sætter truppen kurs mod Kina. Forinden får spillerne en chance for at teste den aktuelle styrke, når de spiller en testkamp i Farum Park mod Sverige. Testkampen spilles torsdag den 30. august kl. 18.30, og der er gratis adgang til kampen.Midt i travle træningsforberedelser får spillerne dog også lidt tid til at pleje sponsorer og fans. Det sker på tirsdag klokken 14.30 på Christianstorv i Slotsarkaderne i Hillerød, hvor landsholdet kommer forbi for at skrive autografer og tage en snak om det kommende VM.Arrangementet er blevet til i samarbejde mellem Slotsarkaderne og kvindelandsholdets hovedsponsor, fagforbundet 3F. Og der er bliver ikke bare autografer at komme efter - der er sat en masse præmier på højkant.Se mere i Hillerød Posten Weekend i dag.