Af Helle Kolding Foto: John Jessen Hansen
Med stadig færre teatre og et større brug af få, men etablerede navne, er skuespilbranchen ikke det letteste hverv at finde beskæftigelse inden for. Der kræves tålmodighed, masser af energi og gåpåmod, gode forbindelser og ikke mindst optimisme.
Det har Sune Kofoed efterhånden også lært. Det er kun knap et par år siden, at den unge skuespiller 'sprang ud' i branchen som professionel, efter i flere år at have været en glad og talentfuld amatør. Og det er en vej op ad bakke for de fleste. Alligevel har Sune formået at markere sig i forestillinger, der for de fleste skuespillere må betegnes som 'de store klassikere'. Han har således spillet Judas i 'Jesus Christ Superstar' og senest turneret USA tyndt med Shakespeares 'Hamlet', vel at mærke på engelsk, og netop nu er han aktuel med det Flydende Teaters forestilling på Furesøen; 'Lykken i min sjæl' som digteren og romantikeren Viggo Stuckenberg.
Sune Kofoed er født og opvokset i Allerød, hvor hans familie stadig bor. Hele barndommen igennem elskede Sune at spille, synge og agere, men oprindeligt ville han være musiker og synge i et band. Han sang da også i et lokalt band, men efter endt værnepligt meldte han sig til en forestilling i Lyngby Ungdomsskole.
"Det lød spændende og så var der masser af piger," siger Sune med et stort smil.
"Her skal virkelig tales højt, for at folk hører en"
Uanset om det var pigernes skyld eller atmosfæren hos den ambitiøse og kulturelle ungdomsskole, så var det dog her, at Sune Kofoed for alvor fandt ud af, hvad han ville med sin fremtid.
"Jeg så lyset," nikker han og fortsætter hurtigt;
"Inderst inde har jeg nok altid vidst det, men nu gik det virkelig op for mig. Jeg ville være skuespiller!"
Efter flere gode roller på Ungdomsskolen søgte han ind på flere teaterskoler. Men hver gang blev det 'kun' til lige ved og næsten.
"Det var hårdt at møde 'døren'. Jeg blev ved indtil sidste år, hvor jeg søgte ind og efter prøven fik at vide, at jeg var 'for god'. De sagde rent ud, at det ville være at spilde en god plads for en anden, der havde bedre brug for deres undervisning end mig, og at jeg ikke ville kunne lære noget, som jeg ikke hurtigere kunne lære på nogle kurser," forklarer Sune, der ikke rigtig ved om han skal være trist eller glad over dén melding.
Men ville skolerne ikke have ham, så ville teatrene. Vel at mærke de små men ikke desto mindre aktive og engagerede scener.
Efter en audition sidste år fik han således rollen som Hamlet i en ny og anderledes opsætning af det klassiske skuespil. Anderledes, fordi forestillingen kun har to skuespillere til alle rollerne og dertil akkompagneres af to bassister. Men alligevel tro mod Shakespeares fortolkning af den danske sagnprins og hans tragiske historie.
Forestillingen skal turnere i USA i en treårig periode, og Sune har allerede været afsted i tre måneder her i foråret.
"Det var en helt utrolig oplevelse. Her har jeg for alvor prøvet at stå på forskellige scener. Fra de små mere intime steder til de helt store og gamle teaterhuse med scener, hvor der virkelig skal tales højt, for at folk hører en," indrømmer han.
Med mellem 200 og 400 publikummer til de enkelte forestillinger har turneen allerede været en stor succes, men også en fysisk udfordring.
"Nogle gange havde vi flere forestillinger på en dag, og selv om forestillingen kun varer en time og et kvartér, var vi helt udbombet bagefter," fortæller han videre.
"Somme tider følte jeg mig fuldstændig udkogt inden endnu en forestilling, men så gik man alligevel på scenen og gav sig fuldt ud igen. Det er fantastisk," tilføjer han.
"Det er herrefedt, at kunne gøre det. Egentlig er det så enkelt; vi rejser bare rundt"
Nu er han så hjemme på sommerpause. USA-forestillingen turnerer først videre om et halvt års tid, men derfor hviler Sune ikke på laurbærene imens. Frem til og med den 19.august spiller han teater på Furesøen og herefter gælder den en række kurser, hvis det ellers kan lade sig gøre.
"Blandt andet stemmetræning. Jeg vil meget gerne prøve at lægge stemme til tegnefilm. Dét må være sjovt og en helt ny udfordring," siger han.
I det hele taget brænder Sune for at tage en række fagligt relevante kurser og hele tiden arbejde med og dygtiggøre det talent, han har fået i vuggegave. Hele tiden lære og hele tiden prøve nye områder.
Han kunne også godt tænke sig flere musicals, for han har jo altid kunnet lide at synge og har en god stemme. Og så skal der selvfølgelig også være tid til kæresten. Heldigvis har hun også haft mulighed for at besøge ham under turneen i USA. Skulle der komme en god audition undervejs, vil Sune da heller ikke gå ad vejen for den. Men en ny rolle skal helst passe ind med turnéplanen.
Han husker tydeligt, da han fik rollen som Hamlet.
"Jeg tror, jeg bare skreg og hoppede rundt et stykke tid, til det gik op for mig," nikker han smilende.
Turneen har givet ham megen erfaring som skuespiller men også som menneske, for det kan også byde på mentale udfordringer, når man er forholdsvis få mennesker så tæt sammen så længe. Især sammen med sin medspiller, skuespiller Christian Hetland, som han har et forrygende samarbejde med. Og så de to 'kontrabasser'.
"Det er herrefedt, at kunne gøre det. Egentlig er det så enkelt. Vi rejser bare rundt. Her i år var det fortrinsvis Østkysten med New York og New Jersey og Michigan som mål. Ofte i ganske små byer" siger han og fortsætter;
"I starten var vi da også rystende nervøse, men amerikanerne er et utroligt levende og engageret publikum, og du får med det samme at vide, hvad de synes om forestillingen!"
Han nåede også at optræde lidt i Canada, hvor temperaturerne udenfor nåede op på minus 30 grader. Så denne sommerdag i Danmark, hvor Allerød Nyts udsendte møder Sune på en hyggelig udendørs café til en snak, er det rart at temperaturerne tillader korte ærmer og solbriller.
"Det er jo det her, jeg gerne vil"
Ønskeroller har Sune Kofoed ikke umiddelbart. For når man allerede i starten af sin karriere får lov til at spille Judas og Hamlet, uden sammenligning iøvrigt, så er man allerede godt i gang med de faglige udfordringer.
Sune nyder bare hver en rolle, der nu måtte falde i hans turban, og han bruger megen tid til at sætte sig ind i de enkelte figurer og forme dem. Om det er en splittet og fortvivlet Hamlet eller en digterisk, drømmer og alligevel jordnær borgerlig Stuckenberg, så formår Sune at give personen karakter, fylde og følelser.
"Det er jo det her, jeg gerne vil. Det er måske ikke den nemmeste branche at være i, og meget drejer sig om at blive 'kendt', men det er det her, jeg gerne vil og vil kæmpe for." forklarer Sune inderligt.
Man aner at der bag det stille, imødekommende ydre er en vilje og inderlighed, der ikke 'giver op for bollemælk'. Allerøddrengen er blevet skuespiller. Og det kan vi som publikum egentlig være meget glade for.