Kunstgræsbane i Virum

Kære Lone Schou-Hansen og resten af Fritidsudvalget.

VSB kender fint til reglerne om fordeling af kunstgræsbaner i Lyngby, og vi er taknemmelige for, at vi også kan benytte disse baner.

Når VSB nu har sat alle sejl ind for selv at skaffe finansieringen til en kunstgræsbane, er det ikke fordi, vi er utilfredse med fordelingen, og heller ikke fordi, vi blot ønsker at spille på kunstgræs frem for grus. Nej, det er helt andre årsager.

Klubben er igennem de sidste år vokset væsentligt i antallet af medlemmer, og vi nærmer os 800 medlemmer, altså 800 af kommunens borgere, som hver uge spiller fodbold på vores anlæg. Det er ganske enkelt ikke muligt for klubben fortsat at tage medlemmer ind, idet vi ikke har banekapacitet nok. Hvis vi i stedet for grusbanen etablerede en kunstgræsbane, ville vi få en hel 'græs'bane mere, som kunne benyttes hele året.

Det ville betyde, at vi fortsat kunne tage medlemmer ind, så kommunens borgere fortsat kunne dyrke motion, og ikke mindst at kommunens yngste borgere kunne udfolde sig under principper om leg, trivsel, udvikling i en klub med en årelang tradition for en god og ansvarsfuld social atmosfære.

Hvis ikke vi får mere plads, er vi nødt til at begrænse antallet af medlemmer, og det kan jeg ikke tro, er i kommunens interesse.

Jeg håber dermed, at jeg har fjernet den misforståelse, at årsagen til, at VSB sidste år lavede en stigning i medlemskontingentet, så der kan optages lån på i alt 1.000.000 kr. hos Nordea , at klubbens frivillige ulønnede bruger uanede ressourcer i form af ansøgninger til fonde, uddeler telefonbøger, er hjælpere til SNIK maraton, afholder lotteri og kæmpe koncert, alene sker med det formål at skaffe penge til en kunstgræsbane, så vi kan spille på kunstgræs i stedet for grus - nej, det er ikke motivet!

Derfor er vi selvfølgelig glade for, at kommunen er gået aktivt ind i projektet og har bevilget to breve og to frimærker - et af hvert til at sige ok til, at vi selv skaffer pengene, og et af hvert til, at vi må afholde en koncert, alt sammen for at VSB selv kan skaffe penge til en kunstgræsbane på kommunes jorder, så kommunens borgere kan dyrke motion under ordnede forhold.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...