En hel uge med teater i gaderne

Så er der masser af teater i byen. Fra 29. juli til 3. august er der 'Passage Festival' i Helsingør.

Så er der masser af teater i byen. Fra 29. juli til 3. august er der 'Passage Festival' i Helsingør.

Foto: Presse

Fra 29. juli og frem til 3. august er der 'Passage Festival' i Helsingør og omegn.

- Mere end 50 europæiske teaterkompagnier kommer til Helsingør under den årlige internationale gade-teaterfestival, og forvandler både by og boligområder til en legende, vild og levende scene med alle slags scenekunst af høj kvalitet, skriver festivalen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Oplev cirkus i private hjem, klovneforestillinger i Toldkammergården, en rejse med dukketeater, komedie, stor musikalitet og den blide humor i et løftet øjenbryn, eller cykel-forestillinger i Helsingørs Nordvest-kvarter, hvor publikum vel og mærket skifter sædet ud med en saddel og selv cykler gennem området på jagt efter historien om en italiensk cykel-legende, skriver 'Passage Festival'

Festival en del af byen

'Passage Festival' er uløseligt forbundet med Helsingør. Festivalen er organiseret af Helsingør Teater, og skabes i samarbejder med frivillige i hele Helsingør Kommune. Festivalen er støttet af Helsingør Kommune, Statens Kunstfond samt med-finansieret af Den Europæiske Union’s Creative Europe program. 

- 'Passage Festival' er både for familierne, for de garvede teatergængere, der glæder sig til internationale impulser og for dem, der tilfældigt kommer forbi. Festivalen forsøger sammen med kunstnerne at tage chancer, gå nye steder hen og udsætte os selv for noget, vi ikke ved, om vi allerbedst kan lide, skriver festivalen.

Mange forestillinger er gratis, mens nogle kræver billet eller et festival-armbånd. Du kan se program og købe billetter på www.passagefestival.nu.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...