BILLARD 40 billardentusiaster fra hele Hornsherred og Frederikssund deltog i den netop afsluttede billardturnering på "Det lille Apotek".
1. præmien var 2.500 kr. og 2. præmien 1.500 kr. Der var præmier til alle otte finaledeltagere, bl.a. sponsoreret af Carsberg Tuborg samt af velvillige lokale firmaer i Skibby. Turneringsleder var den tidl. indehaver af Bodega Pejsen Morten "Pus", som med vanlig sikkerhed styrede slagets gang gennem hele turneringen. Det hele sluttede med en lukket fest med mad og levende musik for alle deltagere, hvoraf de seks var damer.