Lidt til ganen og halsen i Imerco

I mange dage har de haft mere end travlt i den nye Imerco butik i SlotsArkadernes udvidelse.

Der er nemlig rigtigt mange varer, som skal prismærkes. Derfor har chefen, Mustafa Wahid, også indimellem tvivlet på, om de kunne nå det til selve åbningen på Summer Night fredag den 1. juni. Men alt tyder i skrivende stund på, at det lige akkurat kan nås - med hjælp fra en masse flittige mennesker.

Derfor har Imerco inviteret en mand fra Weber, der på en grill fra klokken 15 - 17 på Summer Night vil fremtrylle små lækkerbidskener til kunderne, så de kan blive inspireret til resten af grillsæsonen - og hvem ved, måske også få lyst til at investere i en ny grill.

Desuden vil der blive et lille hjørne af butikken, hvor man hele dagen kan få noget receptionsagtigt at spise og drikke, siger Mustafa Wahid - uden at ville love for meget.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...