I filmen, Next, spiller Oscar og Golden Globe vinderen Nicolas Cage hovedpersonen Cris "Frank Cadillac" Johnson. Cris har den enestående evne, at han kan se to minutter ind i den fremtid, der involverer ham selv. Han bruger sine evner til at se fremtiden, når han går på casino i Las Vegas. Denne action science fiction film har premiere den 27. april i Drive in Bio i Lynge. Casinohotellets personale, Sikkerhedstjenesten FBI's agent Callie Ferris spillet af Julianne Moore samt en international terrorgruppe følger nøje Cris. Som om Cris ikke havde nok problemer i forvejen, så er han meget forelsket i den unge kvinde Liz, der spilles af Jessica Biel, og når de går ud sammen, er Cris i stand til at se meget længere ind i fremtiden. Så Cris må vælge imellem Liz og så at redde resten af verden. Bland de øvrige medvirkende er Peter Falk, kendt som tv-kriminalkommissær Colombo. Filmens instruktør Lee Tamahori har tidligere instrueret James Bond Filmen Die Another Day. Manuskriptforfatter og medproducent Gary Goldman var med i skabelsen af Minority Report fra 2002.