FOR BØRN Lørdag den 3. marts kl. 11 har børn og barnlige sjæle mulighed for at opleve forestillingen "Og de levede lykkeligt" i Farum Kulturhus. Forestillingen er skabt af Louise Schouw Teater og Event, og beskrives som en poetisk klovne-forestilling om længselen efter at finde sin plads i livet. To kasserede figurer har fundet hinanden og nu rejser de sammen for at finde digteren, så han kan gøre deres historie færdig. Hvad de ikke er klar over er, at deres historie skrives af dem selv, mens de er på vej. At være på vej er jo livet, og denne rejse skildres i forestillingen. På scenen er Nina Christrup og Judith Rothenborg, mens Veronika Kær har instrueret. Billetter kan købes i Kulturbutikken eller bestilles på telefon 7235 4575. Farum Kulturhus, Stavnsholtvej 3, Farum -sus