Corona-nedlukning presser økonomien i Vestbad

Nedlukning og genåbning af Vestbad på grund af covid-19 har resulteret i færre indtægter

Nedlukning og genåbning af Vestbad på grund af covid-19 har resulteret i færre indtægter

I både 2020 og 2021 har nedlukninger og færre besøgende som følge af corona-pandemien ramt Vestbads økonomi hårdt.

Det fremgår af et brev, som Rødovre Kommune har sendt til Brøndby Kommune. Her skriver Camilla Niebuhr, der er børne- og kulturdirektør i Rødovre Kommune, at nedlukningen og genåbningen af Vestbad på grund af covid-19 har resulteret i færre indtægter svarende til to millioner kroner.

Da Vestbad allerede har et efterslæb fra 2020, forventer Rødovre Kommune ikke, at Vestbad kan betale merforbruget på de to millioner kroner. Derfor foreslår Rødovre Kommune, der ejer Vestbad sammen med Brøndby Kommune, at de to kommuner fordeler merudgiften mellem sig og dækker tabet.

Forslaget blev behandlet i kommunalbestyrelsen i Brøndby den 8. december 2021, og her blev det besluttet at imødekomme forslaget fra Rødovre Kommune.

Da fordelingen af indtægter og udgifter sker på grundlag af kommunernes indbyggertal, vil Rødovre skulle dække 1,1 millioner kroner, mens Brøndby Kommune betaler de sidste 900.000 kroner. I 2022 forventer Rødovre Kommune, at Vestbad vender tilbage til normal drift og dermed overholder dette års budget.

De 900.000 kroner, som Brøndby Kommune dækker merudgiften til driften af Vestbad i 2021, bliver finansieret inden for Idræts- og Fritidsudvalget eksisterende budget i 2021. Ifølge Idræts- og Fritidsforvaltningen i Brøndby kan det lade sig gøre, fordi aftenskolerne og de folkeoplysende foreninger ikke når deres forventede budgetter.

Foto: Robert Hendel

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...