Åbent brev: Hvorfor er der ikke lavet en ny miljøvurdering?

På det seneste kommunalbestyrelsesmøde fik Jørn Rasmussen ordet i spørgetiden. Hans spørgsmål var dog så tekniske, at han fik besked på at sende dem skriftligt til forvaltningen.

På det seneste kommunalbestyrelsesmøde fik Jørn Rasmussen ordet i spørgetiden. Hans spørgsmål var dog så tekniske, at han fik besked på at sende dem skriftligt til forvaltningen.

Foto: Kommune-TV

På kommunalbestyrelsesmødet 26. juni blev undertegnede henvist til at stille spørgsmål omkring de to forhold, jeg havde på min dagsorden.

Hvorfor er der ikke lavet en ny miljøvurdering?

Vordingborg Kommune er helt sikkert den kommune i hele landet, der tidligst og mest vedholdende er blevet advaret omkring den håbløse måde at behandle vores spildevand på, som bliver os påduttet fra centralt hold.

Vi har ikke spildevand men vand med næringsstoffer. Altså vi skal have de næringsstoffer, som trods alt er langt den mest dominerende andel, tilbage i kredsløbet, så ønsket om cirkulær økonomi kan efterleves.

Den skjulte bakterieverden, der bedst klarer denne opgave, bliver udfordret, jo mere vi centraliserer. Derfor skal decentrale løsninger nyde fremme.

I Fair Spildevands høringssvar til miljøvurderingen af spildevandsplanen 2021-2032 lægges meget vægt på bæredygtighed og ressource-effektivitet. Dette bemærker Miljø-og Fødevarerklagenævnet ligeledes.

Nævnet påtaler også, at man i miljøvurderingen skal kunne se, hvordan de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning.

Hvorfor er der ikke lavet en ny miljøvurdering, hvor nævnets henvisning er efterlevet?

Havde kommunen været uenig med nævnet, var der seks måneders frist til at klage. Den ser jeg ikke benyttet.

Fysisk møde er påkrævet ved spørgsmål om manglende lovhjemmel

Spørgsmål om manglende lovhjemmel bag påbud om forbedret spildevandsrensning - specielt når beliggenhed er i et renseklasseopland - har vi i Fair Spildevand erfaring med, at man ikke kan gå i dybden med ved skriftlig kommunikation.

Derfor kan dette forhold afgrænses til, om vi kan få et møde med kommunaldirektør/forvaltning og udvalget ved Anders Andersen (S) eller hele udvalget?

Fair Spildevand ønsker et fysisk møde i det forum, kommunen finder bedst egnet. Kan dette lade sig gøre?

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...