Spar i Ganløse lukker 20. januar

STENLØSE: Spar-købmanden Erik Olsen i Østergade i Ganløse drejer nøglen om lørdag den 20. januar.

- Jeg har besluttet, at jeg vil prøve noget andet de sidste10-12 år, jeg har tilbage på arbejdsmarkedet efter at jeg i 29 år har knoklet op til 70 timer om ugen, siger Erik Olsen og fortsætter:

- Det har da også spillet lidt ind, at der er en stigende konkurrence indenfor dagligvarehandelen. Og selvom jeg har fundet en niche med levering af købmandsvarer direkte til kunderne, må jeg se i øjnene, at jeg måske om nogle år var blevet tvunget til at lukke. Nu er det min egen beslutning. Nu vil jeg først have lidt ferie, og derefter vil jeg prøve at finde et andet erhverv med 35-37 timer om ugen, siger Erik Olsen.

I forbindelse med lukning vil forretningens postbutik også lukke, og fra mandag den 22. januar kan der afhentes postpakker og købes frimærker hos købmand Lars Christensen, der er nabo til Spar-købmanden.

Ejeren af ejendommen, hvor Spar-købmanden har lejet sig ind, købmand Thorkild Hansen beklager lukningen, og oplyser, at han har forskellige ideer, men på nuværende tidspunkt er der intet konkret om, hvad ejendommen skal bruges til i fremtiden.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...