Gentofte Badminton Klub får i næste sæson forstærkning, idet Anders Boesen efter kun en enkelt sæson skifter fra Team Vestsjælland. Det bliver et stort plus for det unge GBK-hold, der spiller i 1. division. Den lægestuderende Anders Boesen var for fem-seks år siden blandt de tre bedste danske spillere - lige under den tidligere GBK'er Peter Gade - og manglede kun det sidste skridt for at nå med i verdenseliten.