Fyrværkeri skræmmer hunde

Lige nu har vi en forfærdelig tid, hvad fyrværkeri angår. Indtil 5. januar er det lovligt at fyre fyrværkeri af, og det benytter folk sig i høj grad af.

Vi har en hund, der efter sidste nytår fik sit første epileptiske anfald. Det er muligvis angsten ved fyrværkeribragene, der har udløst anfaldet.

Jeg har fået flere tilbagemeldinger fra min gruppe på FaceBook, bl.a fra en pige, der en nytårsaften mistede sin elskede hund. Den stak af hjemmefra på grund af fyrværkeribrag. Da de så den igen næste dag, var den død - påkørt af en bil.

Mange forarges, når de ser billeder af mishandlede dyr. Men psykiske påvirkninger er et overset problem. Du kan ikke umiddelbart se på dyret, at det lider. Skræk og angst hos dyr mærker kun de nærmeste.

Når dyr bliver angste, hyperventilerer de. De gemmer sig i kældre, under borde, senge eller andet, der skærmer mod lyden, og de vil ikke luftes.

Når de først er blevet angst for fyrværkeri, kan andre lyde, såsom smækkende bildøre og bankelyde, også udløse et angstanfald.

Vi er mange, der har problemet tæt inde på livet, men psykiske problemer hos dyr er desværre usynligt for dem, der ikke lige er direkte berørt.

Begræns fyrværkeri-terroren. Skyd kun af nytårsaften - men undlad det helst.

Kirsten Nissen

Tjørnevænget 67

Kgs. Lyngby

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...