Gislinge Turistfart kører igen

Den 30 år gamle familievirksomhed Gislinge Turistfart gik konkurs i oktober, men nu trodser Camilla Kristioffersen al snak om krise og fortsætter busselskabet. Hun kunne i søndags sende den første bus afsted på ruten Valby- Århus.

Gislinge Turistfart var en af de første virksomheder i Odsherred, som mærkede efterårets økonomiske krise. Camilla Kristoffersen, datter af de tidligere ejere, Marianne og Villy Kristoffersen, har imidlertid aldrig været i tvivl om, at hun ville overtaget selskabet. Nu blev det bare lidt tidligere end forventet.

Hun har bevidst valgt at starte forsigtigt op. I første omgang har hun derfor kun købt to busser. Da selskabet blev erklæret konkurs, var der 18 busser tilknyttet.

- Det bliver nok en hård start, for det er først til foråret, at der for alvor kommer gang i udflugterne, siger den nye virksomhedsejer.

Camilla Kristoffersen kommer til at stå i spidsen for busselskabet sammen med ægtefællen, Mark Aspman.

De har lagt vægt på, at familievirksomheden skal tilpasses de nuværende økonomiske forhold.

- Det skal være bæredygtigt, også når der kommer hårde tider, siger Mark Aspman.

toa@nordvest.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...