Fra privat villa til fælles lægehus

Indtil maj måned i år havde de fire læger, Kirsten Rasmussen, Marianne Halgreen, Lis Andersen og Charlotte Paludan Just, gennem en årrække haft lægepraksis hjemme i deres privatbolig i Gentofte og Charlottenlund.

Men for at styrke det faglige og sociale indhold etablerede de et lægehus på Brogårdsvænget 4 i Gentofte.

Her havde de købt stue- og kælderetagen i en villa som fallitbo, efter at ejeren var gået konkurs med Langelandsfestivalen. Stueetagen er indrettet, så Kirsten Rasmussen og Marianne Halgreen har hver deres lægepraksis, mens Lis Andersen og Charlotte Paludan driver fælles praksis.

Desuden er der ansat to sygeplejersker og to sekretærer.

I øjeblikket er kælderetagen blev at blive renoveret, og når det arbejde er overstået i løbet af 2009, skal kælderen lejes ud til liberale erhverv som speciallæger, fysioterapeuter o.lign.

"Vi er super glade for at være her, og heldigvis er kunderne fulgt med. Ved at være sammen i et lægehus kan vi tilbyde bedre faciliteter og flere aktiviteter samt komme med flere behandlingstilbud. Og så er det socialt rart at være flere på samme arbejdsplads fremfor at sidde alene hjemme i sin villa", siger Kirsten Rasmussen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...