Rudersdal Mediecenter, som både laver Birkerød og Rudersdal Avis, får fra den 11. september ny adresse. Redaktion og annonceafdeling flytter fra Søndervangen 47 til Bregnerødvej 144 på 2. sal, hvor Politikens Lokalaviser allerede i dag har mange aktiviteter.
Man vil også på Bregnerødvej kunne henvende sig personligt med annoncer eller gode historier, ligesom der opstilles en postkasse til de mange, som foretrækker at aflevere deres 'kryds og tværs løsninger' personligt.
Telefonnumrene til såvel annonceafdeling som redaktion er de samme som hidtil.