Den 4. april 2003 udkom på forlaget Anis en lille bog med titlen "En sten i skoen" skrevet af en præst ved navn Thorkild Grosbøll.
Kun en enkelt avis anmeldte den i første omgang.
I Kristeligt Dagblad skrev Niels Thomsen i sin anmeldelse, der havde overskriften "Bibelen - en sang om og for livet", bl.a. følgende om bogen:
"Indholdet er en snusfornuftig, moderniseret udgave af Grønbechs livssyn, som passer godt med megen dansk folkekirkelig livsforståelse, som prædikes af mange, og som endnu flere lever på".
Mere skete der ikke før et par måneder senere, hvor Grosbøll blev interviewet til Weekendavisens bagside.
Der blev overskriften noget helt andet: "Præsten, der ikke tror på Gud".
Så skete der noget. Flere aviser skrev anmeldelser, radio og tv interviewede Grosbøll, biskoppen og menighedsrådet udtalte sig. Det blev meget hurtigt en sag, ikke bare Gud, men "hver mand" måtte tage stilling til.
Grosbølls bog er der næppe ret mange, som har læst. Derfor er det ikke blevet ret meget til stillingtagen til indholdet af bogen, men alene for eller imod forfatterens ansættelse i den danske folkekirke. Han har jo sat nogle gamle fundamentalistiske gudsopfattelser til debat.
Beretningerne (og myterne) om verdens skabelse, om paradisets have og syndefaldet, om mennesket skabt i guds billede, om frelsen gennem Jesus og helligånden m.m.m. giver vist jævnligt de fleste af os stof til eftertanke.
Det er måske slet ikke så dumt at bruge billedet "sten i skoen".
Jeg vover den påstand, at der næppe er to mennesker, som opfatter den kristne trosbekendelse på fuldstændig samme måde. Måske kan vi bruge det røre, der er opstået på grund af Grosbølls sten i skoen, bedre end til bare en smule "personsag".
Uffe Preuss
Labæk 6, 2. th.
Holbæk