Ny Carina Due-single med i filmkomedie

Kalundborg/København
 Sangen "A Daydream Nightmare" udsendes til august på stort pladeselskab og kan høres i film-komedien "Blå mænd".

Kalundborg/København
Sangen "A Daydream Nightmare" udsendes til august på stort pladeselskab og kan høres i film-komedien "Blå mænd".

Sangerinden, skuespilleren og modellen Carina Due, 26 år, der stammer fra Kalundborg, udsender midt i august sin nye single "A Daydream Nightmare" på det internationale pladeselskab Warner/Disco:Wax.

Det sker under kunstnernavnet Cara Dove (Cara er latinsk for Carina - Dove er Due direkte oversat til engelsk).

Nummeret er med i Rasmus Heides komedie-film "Blå mænd", der har danmarkspremiere i august (også i Kino Den Blå Engel i Kalundborg), og sangen er med på soundtracket, der udsendes i forbindelse med filmen.

I 2006 udgav Carina/Cara singlen "Freak For Love" som røg ind som nummer et på DJ Danmark Charten, hvor den stadig lå i top fem efter 17 uger på listen. Desuden lå "Freak For Love" 14 uger på Danmarks officielle diskotekshitliste Dancechart.dk, hvor nummeret fik sin intro (peakede) som nummer ni.

I 2001-03 blev Cara valgt som "The Face Of Goodyear/Dunlop" og prydede som model alt promotion- og reklamemateriale for det verdenskendte dækfirma. I samme periode indspillede hun "We Can Go Anywhere", der blev udsendt som promotion-single i Skandinavien og var sang nummer et på en special-cd, som blev udsendt i over 100.000 kopier til firmaets kunder over hele Europa.

Carina Due er datter af Aase Jørgensen Due i Kalundborg, tidligere aktiv socialdemokrat.

sa@nordvest.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...