I foråret besluttede Fredningsnævnet for Vestsjælland, at der ikke skulle gives tilladelse til, at den gamle grusgrav ud til Galøvej tæt ved Brorfelde kan fyldes op med mere end 500.000 kubikmeter ren jord, så området kan fremstå, som før man begyndte at grave grus på stedet for over 30 år siden.
Men den afgørelse er nu ophævet af Naturklagenævnet. Der var nemlig kun to af fredningsnævnets tre medlemmer med, da afgørelsen blev truffet, og det er ikke nok, mener Naturklagenævnet, der har sendt sagen tilbage til fredningsnævnet, som indkalder til ny besigtigelse af grusgraven i slutningen af august.
- Så begynder vi igen. Det er da altid noget, at vi nu får en chance mere, og vi må jo se, om vi ikke kan finde nogle bedre argumenter end sidst, vi snakkede med fredningsfolkene om sagen.
- Jeg mener selvfølgelig det samme som dengang, siger Peter Helmer til Venstrebladet. Og jeg kan ikke forstå, at ikke også medlemmerne af Fredningsnævnet for Vestsjælland synes, at det er en fremragende idé at bringe landskabet tilbage til et udseende, som det havde, inden man begyndte at grave grus på arealet ud til Galøvej.
Ligger som et ar i landskabet
- Nu bruger vi tiden frem til den nye besigtigelse den 29. august til at finde nye, gode argumenter, siger Peter Helmer.
Han ejer den gamle grusgrav sammen med sine kone, Else, sønnen Søren og svigerdatteren Karina, og de fire mener, at grusgraven ligger som et ar i landskabet.
Omvendt mener man i Fredningsnævnet for Vestsjælland, at landskabet gennem årene har udviklet sig til et overdrev - og nu er det dét, man bør bevare, siger nævnet, og det var den afgørelse, to af tre i nævnet traf i foråret.
Men der var altså - ifølge Naturklagenævnet - én for lidt til at træffe afgørelsen.
Nu må sagen derfor behandles en gang mere, og der bliver en ny besigtigelse af forholdene ved Galø i slutningen af august.
En afgørelse i fredningsnævnet skal ikke nødvendigvis træffes enstemmigt. Et flertal kan gøre det - her altså to ud af tre medlemmer.
To af medlemmerne var enige i foråret. Den ene - eller begge for den sags skyld - kan selvfølgelig have ændret opfattelse siden da, men det er vel næppe sandsynligt.
- I hvert fald vil vi gøre, hvad vi kan, for at argumentere for vores sag. Vi synes jo stadig, det er smart at få den gamle grusgrav lukket.
- Først ønsker vi at grave færdigt for grus på stedet, og siden vil vi fylde op med ren jord. Samfundet har brug for grus, og samfundet har brug for at komme af med ren overskudsjord, og får vi samtidig skjult et ar i landskabet, har vi på den måde opnået tre gode ting på én gang, mener Peter Helmer.
julle@nordvest.dk
