FODBOLD Efter en enkelt sæson i Lyngby Boldklub og 18 kampe i blåt og hvidt stopper højrebacken Rasmus Daugaard i klubben. Daugaard blev hentet til Lyngby fra norske Lyn på en 1-årig kontrakt i september sidste år, og han forlader nu klubben i sommerpausen. 3
1-årige Daugaard fik sin debut på SAS Liga-holdet i september 2007 på udebane mod Viborg FF, og optrådte efterfølgende 17 gange i SAS Ligaen og i en enkelt pokalkamp. I perioder optrådte den rutinerede back på reserveholdet i midterforsvaret, men når Hjulmand brugte ham i SAS Ligaen, var det primært som højre back. Medspillere beskriver Daugaard som en foregangsmand til træning og uden for banen, hvor hans professionalisme og erfaring skinner igennem. Daugaard har tidligere også optrådt for AB og FC Midtjylland.